Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Undskyldninger uden mening

»Men man kan ikke undskylde på historiens vegne. Vi ser på fortiden med nutidens briller.«

Der er i år 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når vi om nogle dage træder ind i 2017, befinder vi os i et jubilæumsår, hvor man nemt kan komme i tvivl, om der er noget at fejre, eller om vi hellere burde forbigå begivenheden i tavshed.

I 2017 er det 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer, St. Thomas, St. Jan og St. Croix til USA. Set i historiens bakspejl en besynderlig begivenhed: At sælge en del af nationens landområde til en fremmed magt. Ganske vist er mageskifter og afståelse af land ikke ukendt op gennem historien som følge af kongelige giftermål eller dødsfald, for ikke at tale om krige. Men den var ikke gået i dag. I vrede øjeblikke kunne en del jyder sikkert have lyst til at sælge København til højestbydende, men lad os nu holde sammen på det, der er tilbage af nationen.

Men 100-året er anledning til at genopfriske et grimt kapitel i danmarkshistorien – slavehandelen. Kolonierne i Vestindien og den medfølgende handel med slaver gav i en periode store indtægter til Danmark. Omkring 100.000 afrikanske slaver skønnes at være transporteret over Atlanten. Det er en grim, men ikke ukendt del af vores lands historie. Når røster med jævne mellemrum hævder, at historien om Danmarks andel i slavehandel bliver undertrykt, er det simpelthen ikke rigtigt. Det er beskrevet i talrige bølger, ikke mindst forfatteren Thorkild Hansens store slave-trilogi.

Med samme regelmæssighed rejses spørgsmålet, om den danske stat bør give de tidligere besiddelser en officiel undskyldning. Svaret er ganske kort: Nej, det skal vi ikke.

Undskyldninger med tilbagevirkende kraft for historiske begivenheder giver ingen mening. Det er fuldt forståeligt, at mennesker, hvis forfædre blev udsat for rædsler og overgreb, ønsker, at de uretfærdigheder bliver kendt og en del af den officielle historie. Derfor skal det moderne Danmark være sig bevidst, at slavehandel hører til vores historie.

Men man kan ikke undskylde på historiens vegne. Vi ser på fortiden med nutidens briller. Tilbage i 1998 afviste den daværende radikale udenrigsminister, Niels Helveg Petersen (R), et krav om undskyldning med disse ord: »Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri.«

Det kan lyde brutalt, men det er ikke desto mindre sandt. Der findes nyere eksempler på regeringer, som har givet officielle undskyldninger for tidligere overgreb mod egne eller andre befolkninger. Men det er nutidens politikere, som med menneskerettigheder og dagens moral i ryggen dømmer fortiden.

Historie er langtfra altid rar læsning. Vikingerne var et handelsfolk, men også morderiske landerobrere. Danmarks koloniherredømme i Grønland var brutalt. Englænderne sønderbombede København i 1807. Historien er fuld af uretfærdigheder. Men vi kan ikke undskylde for vore forfædres ugerninger. Vi kan øge den historiske bevidsthed, vi kan søge at lære af historien, og vi kan række hånden ud mod lande og befolkninger, som tidligere var vore fjender eller ofre for vores fortid. Men vi kan ikke gøre historien om.