Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Tag debatten om drengeomskæring

»Principiel modstand mod drengeomskæring er ikke nødvendigvis det samme som at advokere for en kriminalisering.«

Modelfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

I Danmark er omskæring af pigers kønsorganer forbudt. Til gengæld er det ikke ulovligt at omskære drenge, om end det foregår på private klinikker og ikke i regi af det offentlige sygehusvæsen. Men holdningerne til drengeomskæring er i bevægelse i det danske samfund. Står det til Lægeforeningen, der har præciseret sit synspunkt i et nyt notat, bør omskæring af drenge først ske, når de er myndige og kan vælge selv. Det meldte foreningen klart ud i denne uge. Dog advokerer man ikke for et forbud, da det »kan føre til uautoriseret foretagelse af indgrebet«, som det formuleres.

Omskæring af drenge er en tusindårig religiøs og kulturel praksis blandt jøder og muslimer. Lægeforeningen har tidligere været meget vag i sin stillingtagen, og udmeldingen er naturligvis derfor værd at hæfte sig ved. Knap så vag er befolkningens holdning. I juli viste en Megafon-måling, at 87 pct. af befolkningen ønsker et forbud mod omskæring af drengebørn under 18 år.

Endnu tegner der sig ikke et lignende flertal på Christiansborg. Flere politikere har ganske vist støttet Lægeforeningens udtalelser. Sundhedsordførere fra Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Liberal Alliance har tilkendegivet, at omskæring af drenge ikke bør finde sted, medmindre der er et medicinsk grundlag for det. Og sådan har det været i årevis. Politikere har bakket op om, at drengeomskæring ikke bør finde sted, men uden at der har aftegnet sig et politisk flertal for et forbud.

Debatten om drengeomskæring indeholder stærke principielle argumenter på begge sider. Tilhængere slår på, at vi har religionsfrihed, og at samfundet ikke skal kriminalisere religiøse traditioner. At samfundet ikke skal blande sig i forældres ret til at træffe beslutninger på børnenes vegne og udøve en central og ældgammel kulturel og religiøs praksis.

De, der advokerer for et forbud her og nu, finder, at disse argumenter er utilstrækkelige. Synspunktet er, at vi lykkeligvis i forvejen har afskaffet mange religiøse love, regler og skikke, fordi de var utidssvarende. Dertil er synspunktet, at drengeomskæring er problematisk rent juridisk og bryder adskillige artikler i FNs Børnekonvention, ligesom det fremføres, at det er svært ikke at definere omskæring indenfor Socialstyrelsens definitioner af vold og legemsbeskadigelse.

De skadelige effekter af pige- og drengeomskæring kan ikke direkte sammenlignes. Både det jødiske samfund i Danmark og muslimske trossamfund har talrige gange påpeget det for dem stærkt principielle i spørgsmålet om omskæring, der eksempelvis af jøderne anses for at være et centralt ritual. Meget tyder imidlertid på, at holdningerne i det danske samfund er i skred – hen mod en manglende forståelse for ritualet og for et forbud. Principiel modstand mod drengeomskæring er ikke nødvendigvis det samme som at advokere for en kriminalisering, men for de jødiske og muslimske trossamfund må det ikke desto mindre stå ret klart, at det kan komme. Derfor skal opfordringen lyde, at disse trossamfund nu for alvor får taget samtalen med myndighederne, lægerne, politikerne og den danske offentlighed om, hvordan man i fremtiden bedst får håndteret spørgsmålet om drengeomskæring på en tidssvarende og etisk forsvarlig måde og dermed proaktivt bidrager til en løsning. Før andre ender med at komme til dem med den.