Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Putin giver den som demokrat, Trump som autokrat

»Man har da stadig lov at håbe, at også Putin bliver en smule skræmt af at blive truet med atomvåben.«

Præsident Vladimir Putin ved sin årlige pressekonference. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI KARPUKHIN

Ruslands præsident Putin er blevet kendt for at holde de længste pressekonferencer af alle statsledere i verden. Fredagens årlige konference for verdenspressen og de hjemlige journalister var ingen undtagelse. Den varede knap og nap fire timer og så længe, at det i sig selv blev interessant at følge, om præsidenten kunne bevare koncentrationen. Det kunne han naturligvis.

Men formålet med at gøre pressekonferencer til en ekstremsport er ikke kun at vise, at Putin er i topform. Det er også at bevise, at han skam er en rigtig demokratisk statsleder, som gerne besvarer kritiske spørgsmål fra alverdens medier. Putin har således altid hyllet sig i demokratiets gevandter: Det skal ikke skorte på magtens tredeling, kritisk presse, valg med observatører, og jeg-ska’-gi’-dig’-ska’-jeg. Alt imens han naturligvis selv har det sidste ord. Det har fået forskerne til at betegne hans styre som et »virtuelt demokrati« eller et »postmoderne autokrati«.

I USA har den nyvalgte præsident Donald Trump til gengæld ikke haft travlt med at afholde pressekonferencer. Faktisk har han ikke holdt en eneste siden sin valgsejr, og journalisterne frygter, at han har tænkt sig at fortsætte sådan efter sin indsættelse i embedet 20. januar. I stedet bruger han Twitter som sin foretrukne kommunikationsform og udsender jævnligt beslutsomme tweets, der skræmmer livet af den halve klode. Torsdag tweetede han, at »USA må udvide og styrke sin atomkapabilitet«, og da en journalist fra MSNBC fredag over telefonen ville vide, hvad han mente, svarede Trump ifølge Reuters: »Lad der bare komme et våbenkapløb.«

Mens det autokratiske Rusland under Putin har haft en præsident, som har givet den som demokrat udadtil, har det demokratiske USA nu fået en præsident, der giver den som autokrat udadtil. De to spiller simpelthen hinandens roller.

Man har lov at håbe, at det slet ikke er så skidt, som det lyder. For der er bred enighed om, at Putin kun er blevet stærkere i den tid, hvor Barack Obama har været USAs præsident, fordi Putin aldrig har frygtet ham det mindste. Tværtimod er det Obama, der har frygtet Putin. Ved at true med Ruslands atomvåben har Putin forhindret USA i at sætte grænser for den russiske militære ekspansion: I Ukraine, i Syrien, og i Libyen, hvor russerne nu ifølge Bloomberg har stillet sig på militærlederen Khalifa Haftars side i kampen mod den FN- og USA-støttede regering under premierminister Fayez al-Serraj. De satser angiveligt på at sælge en masse våben til krigen.

Og man kan sagtens mene, at det har været klogt af Obama ikke at risikere en storkrig med Rusland på disse fronter. Men man kan forhåbentlig ikke mene, at vi i Vesten ikke skal være villige til at forsvare balterne eller andre medlemmer af NATO, som Putin forgriber sig på. Det er der nemlig grund til at frygte: Rusland ruster massivt op tæt på de baltiske grænser og har for nylig stationeret taktiske atommissiler, Iskander, i Kaliningrad-regionen. Derfor er afskrækkelse nødvendig.

I en bedre verden kunne man have ønsket, at Trump ville være afskrækkende på en troværdig, rationel og velovervejet måde fremfor for at gøre det i tweets og hurtige bemærkninger over telefonen. Men man har da stadig lov at håbe, at også Putin bliver en smule skræmt af at blive truet med atomvåben.