Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Populistiske vækstdræbere

»Det er synd, at de tidligere regeringspartier ikke i dag vil stå ved den del af deres politik, der faktisk virkede.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Reformen skal skabe vækst og arbejdspladser i Danmark og øge velstanden, så vi får råd til vores velfærd. Skattereformen vil give et stort bidrag til vækst.

Sådan forklarede daværende statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) om formålet med S-SF-R-regeringens skattereform, som de tre partier fremlagde i maj 2012. Reformen bar den udmærkede titel »Danmark i arbejde« og byggede på en overbevisning om, at skattelettelser både i bunden og i toppen af indkomsterne var den rigtige vækstfremmende medicin. Daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) understregede, at »flere skal være i arbejde«, og SFs daværende formand, Villy Søvndal, kaldte reformen et »velfortjent skulderklap« til lønmodtagerne.

Skattereformen, der endte med at blive vedtaget i et forlig med Venstre og de Konservative, indebar lettelser i bunden og en væsentlig forhøjelse af topskattegrænsen. Reformen har skubbet tilskyndelsen til at arbejde i den rigtige retning. Men skat på arbejde er sammen med størrelsen af de sociale ydelser stadig en væsentlig årsag til, at alt for mange foretrækker at tilbringe dagen på sofaen fremfor i et lavtlønsjob. Et af resultaterne er, at flere end hundrede tusinde job i dag udføres af østeuropæere fremfor af danske lønmodtagere.

Men til forskel fra 2012 mener Socialdemokraterne i dag, at skattelettelser er helt uantagelige. »Skattelettelser er en forkert medicin og vil trække Danmark i den forkerte retning,« fastslog den nuværende socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, i et interview i Berlingske forleden. De økonomiske sammenhænge, der for fire år siden leverede stærke argumenter for at lette skatten på arbejde, er tilsyneladende vendt på hovedet i mellemtiden. Eller måske er der snarere tale om, at Socialdemokraterne nu sidder på oppositionsbænkene, hvorfra partiet lefler for de vælgere, der har svært ved at acceptere skattelettelser til befolkningens arbejdende mindretal.

 

SFs nuværende formand, Pia Olsen Dyhr, der som tidligere minister bar et medansvar for S-SF-R regeringens politik, har tilsvarende ændret opfattelse af de økonomiske sammenhænge. Til partiets sommergruppemøde har hun stillet forslag om et nyt »velfærdsbidrag«, som skal finansiere højere offentlige udgifter. Dette »velfærdsbidrag« er blot et andet ord for højere bundskat, som vil reducere beskæftigelsen.

På sin facebookside advarer Pia Olsen Dyhr i øvrigt om »Løkkes velfærdsnedskæringer«. Også her svigter hukommelsen. Den største beskæring af antallet af offentligt ansatte i nyere tid skete under S-SF-R regeringen, hvor antallet af ansatte faldt med 15.000. Med den demagogi, som SF-formanden lægger for dagen, kan man ikke undre sig over politikerledens vækst.

Den tidligere regering gennemførte gode reformer, selv om den modtog megen kritik fra baglandet. Det er synd, at de tidligere regeringspartier ikke i dag vil stå ved den del af deres politik, der faktisk virkede. Nu optræder de som populistiske vækstdræbere.