Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Opgaven skal løftes

Bankers frygt for debitor-tab må ikke blive en selvopfyldende profeti.

Billedet ændrer sig hurtigt i banksektoren. For et halvt år siden var der en velbegrundet frygt for, at bankerne ville gå ned, hvis der ikke blev grebet ind. Det blev der så med hele to bankpakker. Den første gav bankernes kunder ubegrænset sikkerhed for deres indskud og etablerede et beredskab, der samler de nødstedte banker op. Den anden stillede 100 mia. kr. til rådighed for bankerne i form af ansvarlig lånekapital fra staten. Hensigten var at øge bankernes soliditet og gøre dem i stand til fortsat at betjene kunderne med nødvendige udlån til fornuftige formål.

I den forløbne uge har vi oplevet, at en del banker er kommet ud med anseelige overskud på trods af store tab på debitorer. Senest overraskede Danske Bank med et væsentlig bedre resultat end ventet.

Forklaringen på de pæne overskud er, at bankerne har øget deres rentemarginal, så indtægterne på forskellen mellem ind- og udlånsrenten ifølge flere analytikere er steget med hele 11 procent i årets første kvartal. Selv efter at Nationalbanken i torsdags sænkede sin egen rente til rekordlave 1,65 pct. tager mange banker stadig syv procent eller mere for at låne penge ud. Bankernes øgede indtjening må føles som lidt af en provokation hos virksomheder og borgere, der har mærket en kraftig kreditstramning og i praksis har svært ved at få finansieret sunde projekter og forsvarlige boligkøb.

Bankerne forklarer, at de i den nuværende situation har været nødt til at øge rentemarginalen og stramme kreditten for at polstre sig til endnu dårligere tider. Vi har da også tydeligvis brug for en mere konservativ kreditkultur i banksektoren, end den vi har set under højkonjunkturen, hvor selv de mest luftige ejendomsprojekter kunne finansieres, og hvor borgere i tide og utide blev opfordret til at kapitalisere friværdierne i deres boliger med billige lån til forbrug.

Men bankerne skal passe på, at de ikke gør deres frygt for nye store debitortab til en selvopfyldende profeti. Med bankpakke to har de fået adgang til ansvarlig lånekapital fra skatteyderne på gunstige vilkår, som de har været for længe om at udnytte. Det er penge, der på sigt skal betales tilbage til staten, så vi ikke ender med at få en politisk styret offentlig banksektor. Men den indtjening, der skal til, kan kun sikres ved at servicere virksomheder og borgere med den nødvendige finansiering på rimelige vilkår.

Pensionsinstituttet PFA har netop bebudet, at det overvejer at gå ind i bankdrift, fordi det lige nu er mere attraktivt end nogensinde at drive bank, hvis man ikke er belastet af dårlige lån fra fortiden. Signalet er en velanbragt advarsel til de eksisterende pengeinstitutter. Hvis de ikke magter deres opgave, står nye aktører parat i kulissen. Og for virksomheder og borgere er det opmuntrende, at der på trods af krisen er udsigt til fornyet konkurrence om at låne os penge og forvalte vores opsparing.