Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

LEDER: Nu er det vælgernes tur

Så fik politikerne ”Det sidste ord” på TV2, og nu er det så vælgernes tur til at tale. Alt tyder på, at det bliver virkelig tæt løb. ”Det er på vippen”, som statsministeren flere gange sagde det. Ingen kan være sikre på noget som helst. Kun hvis vælgerne massivt møder frem, og giver VK-regeringen et stærkt mandat, er der muligheder for, at regeringen kan fortsætte.