Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Luk friskoler der ikke overholder loven

»Det frie skolevalg er en dansk kerneværdi.«

Læs mere
Fold sammen

Fjern de offentlige tilskud til religiøst funderede friskoler – og vips: Straks er vi på vej mod et mere lige samfund med fælles værdier og mindre radikalisering. Sådan kunne man lidt ondskabsfuldt udlægge et forslag, som to debattører med rod i venstrefløjen fremsatte i Berlingske forleden. De to ville af med de offentlige tilskud til de religiøse friskoler, fordi, som de fremførte: Det er statens ansvar, at alle børn får en god skolegang i tråd med danske samfundsværdier, men det kan ikke være statens opgave at give børnene en religiøs skolegang.

Med den lille tilføjelse, at vi i Danmark ikke har skolepligt, men undervisningspligt, kan de såmænd have ret et stykke ad vejen. De to debattører er Halime Oguz, folketingskandidat for Socialistisk Folkeparti, og Nanna Bonde, formand for SFs Ungdom. Skønt de således ikke repræsenterer det officielle SF, er tanken bag forslaget bemærkelsesværdig, hvis den har grobund i moderpartiet.

På den ene side erkender man således i et af venstrefløjens førende partier, at der kan foregå en religiøs påvirkning, for ikke at sige radikalisering, på nogle religiøst funderede skoler. Men da man på den anden side kvier sig ved at nævne problemet ved dets egentlige navn, er man parat til at proppe hele værdisættet om de frie skoler under én hat og lade alle bøde for mulige lovovertrædelser.

Friskoleloven er ganske klar. De frie skoler skal forberede eleverne på et samfund med folkestyre, frihed og ligestilling. Af samme grund vælger mange forældre uden særlige religiøse motiver at sætte deres børn i f.eks. indremissionske eller katolske skoler, fordi disse skoler ved siden af det religiøse værdigrundlag har andre kvaliteter, som forældre og børn sætter pris på: ro i klasseværelserne og et godt fagligt niveau.

Oguz og Bonde peger på et problem, som har været fremme i debatten før: Den religiøse indoktrinering, som foregår på visse muslimske friskoler, og som det alene af sprogbarrierer kan være svært for de tilsynsførende myndigheder at have fuldt overblik over. Men der skal føres tilsyn, og hvis det eksisterende tilsyn er utilstrækkeligt eller lemfældigt, må det skærpes.

Det hører med i nuanceringen, at flere muslimske friskoler fagligt præsterer godt og er i stand til at give deres elever et løft. Det burde jo glæde både venstrefløjen og andre. Billedet er ikke entydigt, og man aner bag forslaget om fratagelse af offentlig støtte en dybereliggende modvilje mod alt, hvad der smager af religion – og måske også mod privatskoler. Men føres forslaget ud i praksis, vil det gå ud over en stribe frie skoler, katolske, jødiske, muslimske etc., som lever op til lovens krav og derudover tilbyder eleverne en religiøs ramme.

De frie skoler har i lighed med selve tanken om adgang til undervisning for alle danske børn deres rod i 1800-tallets folkelige, ideologiske og religiøse bevægelser. I disse tider, hvor vi diskuterer danske værdier, er det vigtigt at huske, at det frie skolevalg er en dansk kerneværdi. Lever skolerne ikke op til lovens krav, må støtten fjernes og skolen lukkes. Men de skal ikke dømmes ude på forhånd.