Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Livsvalg har konsekvenser

»Hvis kvinder vil gøre karriere og sigter mod et topjob, må de overveje at gøre op med den traditionelle moderrolle.«

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danmark halter bagud i forhold til de øvrige nordiske lande, når det gælder antallet af kvinder i bestyrelser for børsnoterede virksomheder. I Danmark er 25 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, i Island er det tilsvarende tal 44 pct., altså tæt på ligestilling. En ny undersøgelse, som Berlingske omtaler torsdag, fokuserer på kvoter for kvinder i bestyrelser. Bestyrelseskvoter har åbenlyst en effekt, og Norge, Sverige, Island og Frankrig har valgt at indføre dem, mens Danmark ikke har.

Kvoter eller ej – det er oplagt at interessere sig for, hvorfor der generelt ikke er flere kvinder, som når til tops i erhvervslivet, i centraladministrationen, i forskningsverdenen, i filmindustrien og i politik. Danmark har jo gjort meget for at hjælpe kvinderne ud på arbejdsmarkedet med ligeløn, daginstitutioner – og lang barselsorlov. Men måske ligger problemet netop her. Det skader karrieren, når kvinder holder to gange et års barsel, formanede Novo Nordisks afgående topchef, Lars Rebien Sørensen, for nylig. Når kvinderne kommer tilbage fra orlov, har virksomheden flyttet sig, og de sakker agterud i forhold til mændene.

Men Lars Rebien Sørensen rejser en central problemstilling. Overalt i samfundet er det stadig kvinderne, der tager langt hovedparten af barselsorloven, mens mændene går på arbejde. Det er også stadig helt overvejende kvinderne, der går på deltid af hensyn til familien, mens mændene knokler fuldtids. Og det er stadig kvinderne, der vælger offentlige job med børnevenlige arbejdstider, mens mændene arbejder i den private sektor, hvor arbejdsdagene ofte er længere, og løn og karrieremuligheder bedre. At opnå en bestyrelsespost i en børsnoteret virksomhed kræver selvfølgelig, at man er kompetent. Der er jo også mange mænd, som aldrig opnår en bestyrelsespost simpelthen, fordi de ikke har evnerne. Der er næppe tvivl om, at mange bestyrelsesformænd nemmest får øje på (hvide og danske og midaldrende) mænd, når de kigger sig om efter nye medlemmer til bestyrelsen. Udlændinge, unge mennesker og danskere med anden etnisk baggrund fylder i lighed med kvinderne ikke meget i bestyrelseslokalerne.

Men den skæve bestyrelsessammensætning handler også om, hvilke livsvalg, kvinder selv træffer. Hvis de får to eller tre børn, insisterer på at tage fuld barsel og bagefter går på nedsat tid, så er sandsynligheden for at lande et karrierejob forringet. Det gælder, hvad enten man er arbejder i en børsnoteret erhvervsvirksomhed, eller man drømmer om at debutere som filminstruktør eller om en ministerpost.

Hvis den kvindelige jurist hos Novo Nordisk, filminstruktøren, eller universitetsprofessoren in spe eller folketingsmedlemmet overlader halvdelen af barslen til deres mænd og insisterer på, at faderen også henter børn, og familien måske i øvrigt skaffer sig noget ekstern hjælp til at løse de daglige opgaver, så er karriere og topposter snarere inden for rækkevidde.

Livsvalg, hvor kvinder prioriterer børn og familie over jobbet koster. Hvis kvinder vil gøre karriere og sigter mod et topjob, må de overveje at gøre op med den traditionelle moderrolle i Danmark og lære af de rollemodeller, der har fundet nye veje og insisterer på, at man kan være en god mor, selv om man ikke holder lang barsel og arbejder på deltid.