Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Kanon med vådt krudt

»For 20 år siden ville vi sandsynligvis have modtaget forslaget om en Danmarkskanon med et grin og et skuldertræk.«

Dannebrog ophængt over formandsstolen i Folketinget på åbningsdagen 4. oktober 2016. ccc. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvad vil det sige at være dansk? Diskussionen om dette spørgsmål – og ikke mindst om det overhovedet er relevant – har efterhånden kørt i et stykke tid herhjemme. For danskheden, som vi kender den, er under pres på flere fronter. Nogle mener, at presset kommer udefra og ind over vores grænser, andre at det kommer indefra som et direkte angreb på vores velfærd og nationale grundværdier.

Under alle omstændigheder kunne timingen således ikke være bedre for kulturminister Bertel Haarder og hans Danmarkskanon, der rammer lige ned i en igangværende polemik, som måske kan give projektet lidt af den luft under vingerne, der har manglet hidtil.

Blot 2.425 forslag fra den danske befolkning til indholdet i kanonen har kulturministeren modtaget. Ikke noget prangende tal, hvis man tænker på, at vi er en befolkning på over fem millioner. Nu er disse forslag så blevet barberet ned til 20. Et slags koncentrat af danskheden må man formode, der så igen skal barberes ned til ti, før det endelige resultat foreligger.

Og hvad er det så, der ifølge afstemningen er »de historiske og kulturelle samfundsværdier, traditioner og begivenheder, som i særlig grad har formet samfundet og befolkningen i Danmark«, som det hedder i opdraget? Kulturministerens meget omdiskuterede danske cykelkultur er der ikke blevet plads til. Heller ikke det danske kongehus. Det samme gælder konkrete områder som landbrug eller søfart. Eller miljø for den sags skyld.

I stedet hedder nogle af værdierne »Folkelige bevægelser«, »Frihed«, »Hygge«, »Håndværk«, »Medmenneskelighed« og »Plads til forskellighed«. Helt sikkert fine ting hver for sig, men også bløde som dansk smør, meget ukonkrete og nogenlunde lige så ufarlige som en bordbombe fyldt med dannebrogsflag. »Landskab og kultur« kan man således stemme på, men hvilket landskab? Og hvilken kultur?

Ingen tvivl om, at Bertel Haarders Danmarkskanon har rejst en vigtig debat. For 20 år siden ville vi sandsynligvis have modtaget forslaget om en Danmarkskanon med et grin og et skuldertræk, men verden har ændret sig siden da. Ting, som vi den gang tog for givet, er ikke længere en selvfølge. Vores værdier er under angreb, og når vi oplever terroren komme tæt på som under angrebet ved kulturhuset Krudttønden og Synagogen, er der helt grundlæggende nogle værdier, som vi bør forsvare.

Diskussionen er derfor mere væsentlig end nogensinde før, for hvis vi ikke tager den, begynder andre bare at tage ejerskab på værdierne.

Men lige så god optakten til denne Danmarkskanon har været, lige så kedelig og poleret synes det endelige resultat desværre at blive.

Det ligner allerede nu en kanon med vådt krudt. Lidt af en fuser.