Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Gør ikke bøger til en endnu dårligere forretning

»Bøger skrives med hjerteblod. Men de skal samtidig forblive en i det mindste nogenlunde forretning.«

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Folkebibliotekerne. Vi er stolte af deres eksistens og glade for deres succes. Alle kan som udgangspunkt være glade for bibliotekerne og deres daglige indsats for den folkelige oplysning.

Et forslag fra socialdemokraten Mogens Jensen virker derimod knap så hensigtsmæssigt: Han vil gøre samtlige e-bøger på dansk tilgængelige via bibliotekernes platform, eReolen. »Det er nødvendigt og vigtigt, at vi har fri adgang til litteraturen,« sagde han for nogle dage siden. »Hvis forlagene kan blive ved med at blokere for at udlåne deres bøger via bibliotekets digitale platform, så mister vi biblioteksmodellen, som er så vigtig for det danske samfund.«

Elisabeth Fogtdal Nøjgaard fra forlaget Gyldendal har allerede kaldt forslaget for »en bombe under hele litteraturmarkedet«. Heller ikke direktør Christine Bødtcher-Hansen fra brancheforeningen Danske Forlag kan se fidusen.

Et krav om fri adgang til samtlige titler ville være en barriere for udviklingen af e-bøger fremover, siger hun. »At tvinge forlagene til at levere e-bøger til bibliotekerne vil på den lange bane kunne få negativ betydning for hele bogens værdikæde.«

Og litteraturagenten Lars Ringhof fra Copenhagen Literary Agency har senest været ude med en problematisering af eReolens succes som helhed: Når regeringen for ikke så længe siden fik fjernet den faste pris på bøger, skrev han – så var formålet netop en liberalisering af feltet. Litteraturen skulle lære at fungere på et frit marked. Hvilket den med møje og besvær har gjort.

Bibliotekernes elektroniske reol har omkring 350.000 forskellige lånere og langer omkring halvanden millioner titler ud over den usynlige disk hvert år. Man har et lignende udlån af film på filmstriben.dk. Nye og mere populære titler er underlagt en vis begrænsning. Ældre titler stilles til rådighed uden begrænsning. Forbrugsgrænsen fastsættes af den lokale kommune.

Folk er altså glade for litteratur på skærm. Lidt færre læsere gider bare betale for varen. Salget af litteratur gennem forlagene selv når ikke op på nær samme højder. De mange lån kvit og frit virker med andre ord som en bremse på e-bøgernes udvikling. At følge Socialdemokraternes forslag og lægge endnu flere titler frit frem ville selv på korteste sigt betyde færre titler til rådighed. For hvis forlag og forfattere ikke får tilstrækkelig kompensation for en populær titel, vil der slet ikke blive skrevet bøger til sidst.

Bøger skrives med hjerteblod. Men de skal samtidig forblive en i det mindste nogenlunde forretning. Nogle af de bedste forfattere tjener kun omkring 100.000 kr. på en bog og er derfor tæt på at opgive ævred hver gang. De offentlige bibliotekers gratis udlån af samtlige titler kunne inden længe føre til ingen bøger overhovedet – hverken på papir, på skærm, eller hvad det næste måtte blive.