Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Forsvaret må beskytte sig mod sine egne

»Selv en forkert kritik skader Forsvarets troværdighed, som i forvejen har fået ridser af andre sager.«

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Midt på natten mellem den 29. og 30. april 1994 fløjtede artillerigranater og panserværnsmissiler om ørene på danske soldater, der med deres kampvogne havde til opgave at komme svenske soldater i en observationspost til undsætning, fordi observationsposten blev beskudt med tunge våben af bosniske serbere, som også gav sig til at beskyde de danske kampvogne.

De danske soldater reagerede, som de skulle. Daværende oberstløjtnant Lars R. Møller har malende beskrevet, hvordan han fik nok, da lufttrykket fra en serbisk granat rystede asken af hans cigar. De serbiske stillinger blev, på knap fire kilometers afstand, nedkæmpet en efter en. Det sidste skud fra de danske kampvogne gik for højt og landede på den anden side af det højdedrag, hvorfra serberne skød. Den vildfarne granat havnede i et ammunitionsdepot, og udløste en enorm eksplosion, der satte et effektivt punktum på det, der blev kendt som Operation Bøllebank.

Læs også: Læserne mener: Dårligt arbejde om Operation Bøllebank

Nedkæmpningen af de angribende serbere vakte enorm opsigt både internationalt og i Danmark. FN-tropperne var blevet drevet rundt af serberne og beskudt gennem et par år uden at slå tilbage. Nu skete det endelig. FN-tropper var omsider gået i krig i Bosnien, stod der på forsiden af Washington Post. I Danmark skabte kampen tro på Hærens evner, og anses af forskere som en af forudsætningerne for, at Danmark turde binde an med de efterfølgende skarpe operationer i Irak og Afghanistan.

Desværre er mindet om operationen i de seneste uger blev sværtet af anklager fra nogle af de deltagende soldater mod især den daværende eskadronchef, der beskyldes for at have svigtet sin lederopgave den pågældende nat, mens den nu pensionerede oberst Lars R. Møller beskyldes for at dække over eskadronchefen. Danmarks Radio leverede platformen til kritikken i form af en radiodokumentar, som - pænt sagt - efterlader lyttere mindre velinformerede om Operation Bøllebank end før de lyttede til udsendelsen. Efterfølgende er gamle TV-optagelser, dokumenter og vidner dukket op, som afkræfter de centrale kritikpunkter.

Læs også: Det skete der, da oberst Møller blev bombarderet med beskyldninger på live-TV

Selvom Danmarks Radio i sine reklamer for udsendelsen hævder, at den »ændrer dansk militærhistorie,« står forløbet af operationen altså uændret. Det interne opgør synes at have sin oprindelse i et dårligt forhold mellem den daværende eskadronchef og nogle af soldaterne, som i årene derefter har ført til rygter, snak og altså til en skæv dokumentarudsendelse. Men selv en forkert kritik skader Forsvarets troværdighed, som i forvejen har fået ridser af andre sager.

Striden om Operation Bøllebank viser, at Forsvaret med fordel kunne bruge opmærksomhed på at beskytte sig ikke blot mod ydre fjender, men også mod indre. Det gøres bedst ved at skabe et klima i Forsvaret, hvor kritiske spørgsmål kan stilles uden risiko for karriere eller repressalier. Forsvaret har ikke nogen mulighed for at forsvare sig mod skæv journalistik. Men Forsvaret bør overveje, hvorfor der skulle gå næsten 23 år, før kritikerne fra Bøllebank stod frem.