Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: For få tog til for høj en pris

»Danske togpendlere er et hårdt prøvet folkefærd.«

Pendlere ved et forsinket tog. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Carsten Gregersen

Det er mørkt og koldt. Og det er fantastisk.« Sådan står der på oplyste Ikea-reklamer på en række togstationer, og mens det kan være sandt nok lørdag aften foran pejsen, gælder det bestemt ikke for de mange pendlere, som endnu en vintermorgen forgæves spejder efter toget. #pladstilhygge står der videre i reklamen, men der er hverken plads eller hygge på mange myldretids-afgange på f.eks. Kystbanen, hvor forsinkede eller ligefrem aflyste tog og manglende togsæt betyder, at passagererne må stå som sild i en tønde og opgive ethvert håb om at bruge togrejsen til at arbejde – hvilket ellers ville være et samfundsøkonomisk gode.

Danske togpendlere er et hårdt prøvet folkefærd. Bevares, nogle har det bedre end andre, men på alt for mange strækninger oplever man alt for mange aflysninger og forsinkelser.

Og nu skal en stor del af pendlerne i hovedstadsområdet forberede sig på markant dårligere vilkår. Hidtil har de kunnet købe et pendlerkort til ni zoner – svarende til alle zoner – i hovedstadsområdet for 1.385 kr. Men som man kunne læse i torsdagens Berlingske, vil det fra 15. januar næste år ikke længere være muligt. Fremover skal man købe pendlerkort mellem to faste destinationer. Muligheden for at bruge kortet frit i resten af hovedstadsområdet forsvinder simpelthen. Samtidig bliver kortet dyrere for folk i f.eks. Helsingør og Gilleleje.

Forklaringen er reformen »Takst Sjælland«, der samler Sjælland, Lolland og Falster til ét område. De fire hidtidige takstsystemer bliver nu ensrettet. Det vil gøre det nemmere at finde den billigste billet, hedder det på Din Offentlige Transports hjemmeside.

Det er muligt, at nogle pendlere vil opleve en forbedret daglig rejse som følge af »Takst Sjælland«, men det er meget svært at se, at reformen ikke udgør en alvorlig forringelse for de mange pendlere, der bor i hovedstadsområdet, og som hver dag vælger at tage toget frem for bilen, når de skal til et København, der i mange år har kæmpet for at få bilisterne over i den offentlige trafik.

For de mennesker er tog versus bil et valg, der afgøres af de mest favorable vilkår. Der er morgenkø på indfaldsvejene, og det er alt for dyrt at parkere hele dagen i indre by. Den hidtidige ordning med alle zoners-pendlerkort har gjort det mere favorabelt for folk at tage toget – ikke kun til og fra arbejde, men også til alle mulige andre arrangementer – middagsselskaber, sportsstævner, rejser til og fra lufthavnen og så videre.

Til gengæld tilbyder bilen en fleksibilitet, der er svær at overbyde. Og mens de fleste nok en gang eller to har prøvet at bande over et fladt bilbatteri, hører det trods alt til sjældenhederne. Bilen er der, når man skal bruge den. Man er ikke afhængig af, at den er kørt til tiden, for man skal ikke skifte linje, og ens bil er kun ramt af personalemangel, hvis man selv har været tåbelig nok til at tage et glas mere til maden, end man må.

I disse tider, hvor de togrejsende oplever en ringe driftsstabilitet, og billetpriserne altid synes at stige – aldrig at falde – er en så voldsom forringelse af vilkårene det sidste, pendlerne – og den kollektive trafik – har brug for. For mange mennesker er der kun ét alternativ til toget. Og det er den bil, de i forvejen har betalt rigeligt for.