Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Farlige fristelser efter briternes Brexit

»Det vil være en endnu større katastrofe at ignorere grundstenen i det europæiske demokrati – folkets røst.«

Arkivfoto: Den britiske High Court afgjorde forleden at premierminister Theresa May ikke kan indlede forhandlingerne om at forlade EU uden om landets parlament. Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den splittelse, der har kendetegnet Storbritannien siden Brexit-afstemningen for fire måneder siden, blev forleden gjort endnu tydeligere. Den britiske High Court afgjorde, at premierminister Theresa May ikke kan indlede forhandlingerne om at forlade EU uden om landets parlament.

Det var ellers netop det, premierministeren med beføjelser fra Henrik VIIIs tid i hånden havde forestillet sig at gøre.

Sagen skal ganske vist for den britiske Højesteret til december, men det er et meget klart signal, som High Court har sendt, og mens Brexit-modstandere vejrer muligheder, er det muligt, at afgørelsen kan gøre ondt meget værre.

Det anslås, at godt og vel 70 procent af parlamentsmedlemmerne stemte for, at Storbritannien skulle blive i EU, og i de fire måneder, der er gået siden afstemningen, er der ikke noget, der har overbevist dem om, at de såkaldte Brexiteers alligevel havde ret.

Tværtimod er pundet i noget nær frit fald, og briter forsøger i stor stil at opnå statsborgerskab i et andet EU-land. Det drejer sig typisk om Irland, men det faktum, at britiske efterkommere af jøder, som undslap Nazi-Tyskand, benytter sig af en paragraf i tysk lovgivning, der automatisk giver dem ret til statsborgerskab, understreger, at den britiske afstemning har kastet ikke bare Storbritannien, men også de resterende EU-lande ud i total forvirring. Alt omkring landets udtræden af Den Europæiske Union er uden præcedens og omgivet af stor usikkerhed.

For tilhængere af det europæiske projekt kan det være fristende at håbe på et scenario, hvor flertallet af det britiske parlament takker nej til Brexit og dermed underkender afstemningen. Utilfredse røster har gang på gang hævdet, at resultatet alligevel kun blev, som det gjorde, fordi mange vælgere satte deres kryds i protest og ville vise deres utilfredshed med Bruxelles, der altid har ligget meget langt fra London i mange briters verdensanskuelse. Vælgerne regnede simpelthen ikke med, at der rent faktisk ville blive flertal for et Brexit, og så kunne man jo lige så godt stemme for, lyder det.

Men sådan at lade hånt om folkets vilje vil kun være med til at forværre situationen. Premierminister Mays konservative parti er godt nok dybt splittet, men det er ingenting sammenlignet med, hvad der vil ske i resten af landet, hvis de folkevalgte erklærer sig klogere end befolkningen og ignorerer dens beslutning.

En afstemning af så historisk betydning som Brexit vil altid have mange utilfredse tabere – både i og uden for Storbritannien. Og Mays kritikere har ret i, at hun ikke har håndteret sin opgave med udmeldingen videre elegant. Hun har holdt kortene tæt på kroppen og benyttet sig af en temmelig arkaisk lovgivning, der indtil nu har tilladt hende at sætte parlamentet uden for indflydelse.

Selv om man med god ret kan begræde briternes beslutning om at forlade EU, vil det være en endnu større katastrofe at ignorere grundstenen i det europæiske demokrati – folkets røst. En sådan handling vil have fuldstændig uforudsigelige konsekvenser for Storbritannien og være med til at styrke de populistiske EU-fjendtlige partier i resten af Europa yderligere.