Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Et ord er et ord, Thulesen Dahl

»Europols gigantiske registerdatabaser er et nødvendigt redskab for dansk politi.«

Billede er fra da Morten Messerschmidt  trak sig som formand for DFs gruppe i EU-parlamentet.:. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det var et gyldent løfte, ja faktisk en »garanti«, som Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt formulerede det i en kronik i Politiken. Hvis de danske vælgere stemte nej til ændring af retsforbeholdet 3. december sidste år, ville Danmark alligevel kunne blive i Europol. Det skulle Kristian Thulesen Dahl og hans nej-sigere nok sørge for. Enten gennem en parallelaftale eller, hvis det skulle glippe, ved en ny folkeafstemning kun om politisamarbejdet.

Læs også: Ny kommissær afviser dansk parallelaftale om Europol

På forsiden af Berlingske optrådte de tre nejpartier og Folkebevægelsen mod EU 4. september i fjor i en umage alliance med budskabet om, at den forestående folkeafstemning ikke handlede om Europol. Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ville nemlig gerne have Danmark med i Europol, og det kunne sagtens fikses senere. Vælgerne som også for langt hovedpartens vedkommende ønskede Danmark med i Europol, kunne altså roligt stemme nej til ændringen af retsforbeholdet. Og det gjorde et flertal af dem som bekendt.

Men kan man så stole på løftet? Hvad Dansk Folkeparti angår tyder noget desværre på, at et ord ikke længere er et ord. Tiden er ved at rinde ud, og en dansk parallelaftale forsvinder stadigt længere ud i tågerne. Det samme gør Dansk Folkepartis garanti om, at Danmark »under alle omstændigheder kan blive i Europol«, som det sidste år hed i en af partiets valgpjecer. Det er nemlig ikke længere sikkert, at Dansk Folkeparti vil anbefale et ja til Europol, sagde EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth til Berlingske i weekenden.

Til maj næste år går Europol-samarbejdet fra at være mellemstatsligt til at blive overstatsligt, og Danmark, som har et forbehold for netop overstatsligt samarbejde på området for de retlige og indre anliggender, må pakke sammen og forlade politisamarbejdet. Den situation havde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forudset og derfor fået indføjet muligheden for en såkaldt tilvalgsordning gennem en særlig dansk protokol i EU-traktaten. Det var netop denne tilvalgsordning og 22 retsakter, herunder Europol, som danskerne sidste år stemte nej til.

Læs også: Risikoen for dansk Europol-exit er betydelig

I EU-Kommissionen er holdningen, at en folkeafstemning skal overholdes, og at Danmark allerede én gang har fået en særlig tilvalgsordning, så er det svært at komme igen og bede om noget nyt. Det understregede den nye britiske EU-kommissær for sikkerhed endnu en gang, da han i Strasbourg tirsdag skruede endnu længere ned for håbet om en dansk særaftale. Europol handler om bekæmpelse af alvorlig international kriminalitet: Terror, menneskesmugling, børneporno, narkosmugling og meget andet. Europols gigantiske registerdatabaser er et nødvendigt redskab for dansk politi i kampen mod de grænseoverskridende bander og meget andet. Derfor er der ikke andet at sige til Dansk Folkeparti end, at et ord er et ord. Der står for meget på spil både demokratisk i forhold til vælgerne og sikkerhedsmæssigt til, at man kan kaste sig ud i politisk drilleri.

Bolden og ansvaret ligger hos partileder Kristian Thulesen Dahl. At sige som Kristensen Berth, at regeringen da bare kan udskrive en afstemning uden tilsagn fra Dansk Folkeparti om at ville anbefale et ja, er udtryk for en ulidelig lethed og et løftebrud af Thorningske dimensioner.