Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Den bedste skole for fremtiden

»Det er ikke i længden nok at være god til at indgå i gruppearbejde, hvis elever i folkeskolen ikke er i stand til at tælle, om der sidder fire eller fem personer i rundkredsen.«

»Der er sikkert dem, der synes, at »den sorte skole« stadig regerer. At det er helt forfærdeligt, som der bliver stillet krav til vores unge i skolesystemet.«  (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

Der er sikkert dem, der synes, at »den sorte skole« stadig regerer. At det er helt forfærdeligt, som der bliver stillet krav til vores unge i skolesystemet. At de bliver pisket unødigt til at gennemføre en uddannelse til tiden, og at det begynder allerede i folkeskolen, hvor de små pus bliver stresset af at få besked på at sætte sig ned og faktisk lære noget. Sandheden er, at Danmark bliver kørt agterud af andre lande, der giver eleverne elementære kundskaber, som får betydning på fremtidens arbejdsmarked. Den berømmede danske evne til at udstyre eleverne med sociale færdigheder rækker ganske enkelt ikke længere.

Det er World Economic Forum, som står bag en analyse af arbejdsstyrkens evne i 130 lande til at klare kravene til den omstilling, der allerede er i gang: Nye arbejdspladser opstår, og gamle fag og metoder bliver overflødiggjort af det, der bliver kaldt den fjerde industrielle revolution. Ny teknologi og intelligente måder at koble ting sammen via nettet vil i Industri 4.0-tidsalderen gøre menneskelig arbejdskraft overflødig i nogle brancher og skabe uendelige muligheder i andre. Danmark står bare relativt dårligt rustet til at gribe de chancer, når man kigger under overfladen på tallene fra World Economic Forum.

Samlet set er vi på syvendepladsen, blandt andet i kraft af, at mange overhovedet gennemfører en uddannelse, men vores helt unge generationer falder på vigtige parametre igennem, når de sammenlignes med lande som topscoreren Finland samt Norge og Sverige. Det gælder for eksempel grundlæggende matematisk viden og IT-kompetencer. Det gælder også evnen til at analysere og tænke kritisk – som jo stimuleres af et solidt vidensgrundlag. Det er ikke i længden nok at være god til at indgå i gruppearbejde, hvis elever i folkeskolen ikke er i stand til at tælle, om der sidder fire eller fem personer i rundkredsen. Gruppearbejde skærper samarbejdsevnen, men det er måske også medvirkende til at camouflere et lavt fagligt niveau.

Det værste er næsten, at det ifølge denne undersøgelse gælder helt ned i de alleryngste årgange i folkeskolen. IT indgår sporadisk i undervisningen, men der bliver ikke plantet frø til reel og dyb viden om teknologiens anvendelsesmuligheder. Vi svigter vores børn ved ikke at stille krav til dem. Det er ikke nok at stikke dem en smartphone som femårige og så tro, at de klarer sig i den globale omstilling ved at spille Candy Crush eller Pokémon Go. Med gymnasiereformen, som endnu ikke er indfaset, er der taget skridt i retning af at opstille tydeligere målsætninger for de unge. Der er luget lidt ud i de mange studieretninger, nogle af de karakterdannende fag blev bevaret, der er løfter om højere faglighed, og der bliver indført let skærpede adgangskrav. Det peger i retning af at tage de 15-16-årige bedre i hånden og vise dem vejen til læring. Det er også med til at lægge et øget pres på en folkeskole, der fortsat synes at trænge til en opstrammer. Folkeskolereformens hovedsigte er at skærpe fagligheden, men diskussionen om dette formål druknede desværre delvis i den voldsomme fokuseren fra Danmarks Lærerforening på på ændringen af arbejdsvilkår. Alle kræfter må forenes, så Danmark ikke havner i den tunge ende af klassen.