Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Dansen om boligerne

»En faldlem i boligmarkedet er ikke, hvad Danmark har brug for efter flere år med manglende vækst.«

Hvis der er noget, boligejere, ejendomsformidlere og de finansielle institutioner, som betjener boligejerne, ønsker sig, er det stabilitet og forudsigelighed. Usikkerhed om boligens værdi og ejendomsbeskatning er pest for boligmarkedet, og lige for øjeblikket er usikkerheden voksende. Beskatningen af boliger vil indgå i de forestående politiske forhandlinger om skattetryk og finansiering af velfærdsstaten. Flere partier har bebudet, at de er parat til at gøre op med den nuværende todelte beskatning i form af dels grundskyld, dels ejendomsværdiskat.

Senest spillede de økonomiske vismænd tirsdag ud i Berlingske med et forslag om at ophæve det efterhånden 15 år gamle skattestop for ejendomsværdiskatten. Målet skulle være en harmonisering af skattesatserne og dermed en mere ligelig fordeling af boligbeskatningen mellem de store byer, først og fremmest hovedstadsområdet, og landområderne.

Vismændene har ret i, at den samlede boligbeskatning, set på landsplan, er uigennemskuelig. Den opfattes dertil af mange boligejere som både tilfældig og uretfærdig. Såvel Berlingske som andre medier har vist flere eksempler på, hvordan beskatningen nærmest rammer i flæng med store forskelle i beskatningsgrundlaget inden for samme nabolag. Ejendomsvurderingerne har været under voldsom kritik, og stigninger i grundskylden har betydet, at eksempelvis pensionister har oplevet ikke at have råd til efter endt arbejdsliv at blive boende i det hus, de har sparet op til og betalt af de penge, der blev tilbage efter at have betalt en af verdens højeste indkomstbeskatninger. Til gengæld kan velhavere, der har været heldige f.eks. at finde en stor andelslejlighed i hovedstaden, glæde sig over begrænsede udgifter i form af boligbeskatning.

Uretfærdighederne er således tydelige nok. Der kan være udmærket grund til at gennemgå og revidere beskatningen af ejerboliger. Men det bør ske med den allerstørste forsigtighed. For de mennesker, der erhverver en ejerbolig, er det deres livs måske største investering. Men det er ikke en investering på linje med at anskaffe sig værdipapirer. Folk køber som hovedregel en ejendom for at bo i den, ikke fordi de forventer at tjene mange penge på den. Når politikere, specielt på venstrefløjen, taler om »arbejdsfrie gevinster«, skal man huske, at mange boligejere under finanskrisen oplevede et »arbejdsfrit tab«. Det tab risikerer at blive gentaget, hvis man følger vismændenes anbefalinger, som indeholder et forslag om at ophæve skattestoppet og øge ejendomsværdibeskatningen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

En faldlem i boligmarkedet er ikke, hvad Danmark har brug for efter flere år med manglende vækst. Derfor skal politikerne træde varsomt. Man kan politisk kæmpe om størrelsen af det samlede skattetryk her i landet. Men man kommer ikke uden om, at de offentlige udgifter på en eller anden måde skal finansieres. Her slipper boligejerne ikke, selv om både ejendomsværdiskat og grundskyld af mange opfattes som en uretfærdig byrde oven på et i forvejen skatteplaget folkefærd. De eksisterende beskatningsformer har vist sig mangelfulde og tilfældige. Derfor er der god grund til at revidere systemet, men lad det nu ske med omtanke.