Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Danmark og Grønland driver hver sin vej

»Ønsker de en selvstændighed, der indebærer sammenbrud af økonomi, forvaltning og offentlig service?«

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Brøndum

Endnu en gang er Grønlands fremtid som del af Rigsfællesskabet kommet til debat. Denne gang er anledningen en række udtalelser fra Grønlands landsstyremedlem med ansvar for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq. Grønlands førende diplomat har blandt andet i et interview i Politiken beskyldt Danmark for at udvise »alt-ødelæggende arrogance« over for Grønland. Vittus Qujaukitsoq mener, at Danmark bør forlade Arktisk Råd, og han truer med at smide USA ud af Thule-basen, idet han dog samtidig forestiller sig, at USA vil finansiere Grønlands selvstændighed via olieudvinding ved Grønland.

I en tale til Arctic Circle Forum i Quebec for nylig inviterede han USA og Canada til at åbne repræsentationer i Nuuk, ligesom han glædede sig over valget af Trump og fastslog, at Grønland støtter valget af den nye amerikanske udenrigsminister, Exxon-chefen Rex Tillerson. Den støtte glæder sikkert den kommende amerikanske præsident. I et sjældent tilfælde af historieforfalskning påstod Vittus Qujaukitsoq i øvrigt, at da Grønland blev afskåret fra Danmark under Besættelsen, »indgik Grønland på egen hånd en militæraftale med USA.« Næh, det gjorde Grønland ikke. Det gjorde den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, med tilslutning fra de to – danske – landsfogeder i Grønland.

Ved første øjekast er der ikke grund til at hæfte sig meget ved den grønlandske politiker. Han opnåede med 87 personlige stemmer ikke valg ved det seneste valg til Grønlands landsting, og hans største politiske bedrift stammer fra samme år, hvor den lokale presse afslørede hans forsøg på at skjule et uventet underskud på 300 millioner kroner i landsstyrets kasse. Det svarer til, at den danske finansminister forsøgte at skjule et uventet underskud på 20 milliarder kr.

Men når der alligevel er grund til bekymring over Qujaukitsoqs udtalelser som andet og mere end et forsøg på at score politiske point på hjemmebanen, skyldes det reaktionen i Nuuk. Landsstyreformand Kim Kielsen har ganske vist i en pressemeddelelse pointeret, at Qujaukitsoqs udtalelser ikke har dækning i landsstyret. Men det er ikke en overbevisende reaktion over for den udenrigsansvarlige, der på helt afgørende vis vil ændre Grønlands fremtid og placering i den arktiske sikkerhedspolitiske struktur.

Vittus Qujaukitsoqs næsten hadefulde diplomati over for Danmark burde udløse en fyreseddel. Episoden er endnu et udtryk for, at Grønland og Danmark driver fra hinanden. Den bevægelse styres af den røde regeringskoalition, der med 80 procent af vælgerne bag sig har selvstændighed øverst på sin dagsorden.

Tiden er ved at være inde til at forventningsafstemme med vælgerne på Grønland. Ønsker de en selvstændighed, der indebærer sammenbrud af økonomi, forvaltning og offentlig service? Ønsker de en selvstændighed, der havner i lommen på en amerikansk præsident med »Amercia First« som valgslogan? Kan de svare ja, så må Danmark sætte processen i gang. Det burde kunne gøres på eksempelvis fem år. Er svaret nej, så burde grønlænderne vælge ledere, der kan opføre sig ordentligt. I længden vil danske vælgere ikke affinde sig med at blive tilsvinet for deres egne penge.