Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Langtidssyge politikere må dokumentere deres sygdom

Skatteyderne betaler, når politikerne melder sig langtidssyge og indkalder suppleanter - uden skyggen af dokumentation for sygdommens karakter. Det er ikke rimeligt.

»Sagen om Enhedslistens københavnske teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, som i skrivende stund er sygemeldt med fuld løn på fjerde måned – vel at mærke uden at præsentere en lægeerklæring og uden at forklare nogen, hvilken form for sygdom der er tale om – har vakt både undren og forargelse.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck

En politiker er hyret af vælgerne, og det er selvfølgelig også kun vælgerne, der kan fyre vedkommende igen. Det gør politik til et helt særligt erhverv, som dårligt lader sig sammenligne med andre typer job.

Alligevel kan det nogle gange være på sin plads at forsøge at sammenligne politikernes vilkår med deres vælgeres ditto, for eftersom politikerne egenhændigt sætter de økonomiske rammer for egne job, er det nødvendigt for os andre løbende at holde øje med, om den politiske klasse tildeler sig selv urimeligt gunstige vilkår.

Debatten om politikernes vederlag og pension dør aldrig rigtig hen. I 2016 præsenterede den såkaldte Vederlagskommission sine anbefalinger, som groft sagt gik ud på at give politikerne en lønstigning mod til gengæld at forringe pensionsreglerne. Det brede politiske flertal, som ellers på forhånd havde lovet at følge kommissionens anbefalinger, turde alligevel ikke røre i gryden, da det kom til stykket. Alt blev ved det gamle.

Hidtil har vilkårene omkring politikeres sygdom dog ikke været genstand for samme opmærksomhed som løn, eftervederlag og pension, men det er måske ved at ændre sig. I hvert fald har sagen om Enhedslistens københavnske teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, som i skrivende stund er sygemeldt med fuld løn på fjerde måned – vel at mærke uden at præsentere en lægeerklæring og uden at forklare nogen, hvilken form for sygdom der er tale om – vakt både undren og forargelse.

»Der er ingen grund til at give politikere lov til at melde sig syge i månedsvis uden skyggen af dokumentation.«


Med rette. Ninna Hedeager Olsen meldte sig syg i kølvandet på en hændelse, hvor en partifælle angiveligt blev voldtaget under en fest i borgmesterens lejlighed. Sagen er verserende. Uden at kende alle aspekter af hændelsen kan man naturligvis godt forestille sig, at Hedeager Olsen for eksempel kunne udvikle en form for stressreaktion. Men man kan sagtens indhente en lægeerklæring på baggrund af stress. Det har borgmesteren bare ikke gjort, og det behøver hun heller ikke ifølge de gældende regler. Til gengæld har Enhedslisten – igen efter reglerne – indkaldt en suppleant, hvis løn skatteyderne også betaler.

Reglerne bør ændres. De er urimelige, og de harmonerer også meget dårligt med det vedvarende og i øvrigt meget fornuftige politiske fokus på at mindske sygefraværet, blandt andet fordi det koster samfundet meget store summer.

Særligt sygefraværet i den offentlige sektor er højt. For et halvt år siden viste en undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, at sygefraværet i den offentlige sektor er på 12,8 fraværsdage per person mod kun 6,8 dage per person i den private sektor, selvom stat, regioner og kommuner netop løbende har forsøgt at gøre noget ved problemet.

Hvordan sygefraværet ser ud blandt de folkevalgte, har naturligvis ikke umiddelbart noget at gøre med det generelle sygefravær i den offentlige sektor, men politikerne bør gå forrest, og lige nu er situationen den modsatte: De særligt gunstige vilkår for langtidssyge politikere gør, at politikerstanden som sådan mister troværdighed i den politiske kamp mod det høje sygefravær.

Politik er et helt særligt erhverv. Derfor kan der også være gode grunde til at have særligt gunstige regler for eftervederlag og pension. Men der er ingen grund til at give politikere lov til at melde sig syge i månedsvis uden skyggen af dokumentation.

AMALIE LYHNE