Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Langt ude i skoven

»Mister de borgerlige orienteringen langt derude i skoven, er et magtskifte det sikre resultat.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Krisestemningen i den borgerlige side af Folketinget – som man ikke længere med nogen rimelighed kan kalde en »blok« – har fået ny gødning. Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, har givet regeringen en frist til 8. april til at stille en »garanti« for, at en kommende naturpakke vil nedbringe udledningen af kvælstof fra landbruget. I modsat fald vil de Konservative søge at skabe et flertal uden om regeringen ved hjælp af Folketingets røde partier.

Partiet, der tvang den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ud af regeringen, skaber med sit ultimatum således atter tvivl om regeringens fremtidsmuligheder. Anledningen til det konservative ultimatum er miljømæssigt lige så betydningsløst, som armbevægelserne er store. De Konservative forlanger en reduktion af kvælstofudledningen med 624 ton, hvilket Socialdemokraterne har betegnet som et »museskridt« i forhold til den nuværende årlige udledning på henved 60.000 ton.

I et normalt politisk klima kan en mindre korrektion af en politisk aftale med tilhørende mindre økonomisk betydning aftales mellem regeringen og dens støtteparti uden større besvær. Men i den situation, som de Konservative har skabt, men som Venstre har et medansvar for, kan selv små problemer vokse sig store.

De blå partier tæller i øvrigt flere end de Konservative og Venstre. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er også med i forliget om landbrugs­pakken og kvælstofudledningen og har mindst lige så meget krav på at blive hørt som de Konservative. Liberal Alliance har ganske opfindsomt foreslået at sælge ud af statsskovene for at finansiere de Konservatives miljøkrav. Partiet stiller spørgsmålet, om det er en statsopgave at drive skovvirksomhed. Men skovene er mere end pyntegrønt og træer, der kan sælges. De store og de bynære skove har meget stor værdi som rekreative områder og sikres bedst for eftertiden gennem statseje. At sælge den lille, men vigtige del af skovene, der ejes af staten, vil så at sige være langt ude i skoven og har karakter af et politisk drilleforslag vendt mod de Konservative.

Uroen blandt regeringens støttepartier minder om tidligere svage etpartiregeringer. Den nyligt afdøde, tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) vaklede fra forlig til forlig, afbrudt af hyppige folketings­valg, mens landets økonomi kørte mod afgrunden. Først da den daværende konservative formand, Poul Schlüter, samlede Folketingets borgerlige flertal, kunne der skabes flertal for på­trængende reformer.

Det nuværende borgerlige flertal må, ligesom i Schlüters tid, afgøre, om den vil bruge sit flertal til at vedtage strategiske beslutninger om skattereform, om kravene til fremtidens uddannelser, om udlændinge­politikken og andre langtrækkende spørgsmål. De borgerlige kan alternativt overlade magten til de røde partier, som vil slække på udlændingepolitikken, fastholde de svageste på kontanthjælp og fortsætte forringelsen af uddannelsesniveauet i gymnasier og på universiteter. Mister de borgerlige orienteringen langt derude i skoven, er et magtskifte det sikre resultat.