Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Landsforræderi

»Men et samfund må have lov til at stadfæste så stærkt som muligt, når noget er helt uantageligt. Eksempelvis dette – at melde sig under fjendens flag.«

Læs mere
Fold sammen

Ordentlige samfund skal ikke på skrømt dømme borgere for landsforræderi. Uordentlige samfund kan nemlig ofte kendes på, at den slags sker arbitrært. At landsforræderilove udformes som gummiparagraffer, der gør det muligt for det siddende regime at definere, hvem det ønsker at straffe som fjender af deres eget land. Landsforræderidomme bør være undtagelsen. Men en undtagelse er det også, det der foregår i disse år. At mennesker, der er ankommet til Danmark, eller hvis forældre måske kom hertil for ikke mange år siden, og som har fået ophold her eller endog statsborgerskab, bruger dette som afsæt til at rejse til Syrien eller Irak for at kæmpe sammen med Islamisk Stat. Og dermed i praksis mod det danske forsvar, der bidrager til kampen mod IS med syv F16-jagere i opgøret med den fremvoksende organisation, som har indtaget et større område på tværs af de to lande.

Læs også: Landsforræderi sender råd på vanskelig opgave

Danmark er et af de lande i Europa, hvor flest unge radikaliserede muslimer – set i forhold til befolkningstallet – er rejst ud for at slutte sig til fjenden. Som er Islamisk Stat. At dette er et problem, er der ikke den store politiske diskussion om. Debatten går snarere på, hvordan man skal reagere. Venstrefløjen lægger traditionelt set vægt på forebyggelsesindsatsen. I Danmarks næststørste by, hvor miljøet omkring Grimhøj-moskeen synes at have været en primær rekrutteringscentral for radikaliserede, potentielle IS-krigere, tager man med Aarhus-modellen imod de ofte (med god grund) kuldslåede, hjemvendte unge med en social indsats, danske soldater på det nærmeste må se misundeligt til.

Det rykker dog ikke ved den kendsgerning, at det er en fuldstændig uacceptabel situation, at unge danske muslimer tager af sted for at kæmpe med en organisation, som Danmark uanset den formelle definition af krig er i væbnet konflikt med. Derfor er det positivt, at også regeringen nu synes at ville arbejde for at få afprøvet, om man kan få disse mennesker dømt for landsforræderi. Forebyggelse og sociale indsatser kan være udmærket og står naturligvis ikke alene: I dag førstebehandler Folketinget således et forslag om, at det skal være muligt at tage passet fra potentielle krigere, som forsøger at rejse til Syrien. Men et samfund må have lov til at stadfæste så stærkt som muligt, når noget er helt uantageligt. Eksempelvis dette – at melde sig under fjendens flag. Allerede ved Folketingets vedtagelse af den lov, der sendte de danske fly i kamp mod Islamisk Stat, forsøgte de borgerlige partier at presse regeringen til at søge de såkaldte landssviger-paragraffer i straffeloven afprøvet i forhold til denne helt særlige situation. På daværende tidspunkt var regeringen tøvende (hvis man er meget positiv) og forsøgte at parkere spørgsmålet i en syltekrukke hos Straffelovrådet.

Læs også: Radikale: Syrien-krigere skal straffes - uanset loven

Men hvorfor dog ikke rykke og få de første sager afprøvet? Det kan udmærket være, at dette er kompliceret stof. At der juridisk set er en række spørgsmål, som rejser sig, hvis man går den vej. Men også justitsminister Mette Frederiksen (S) synes nu at have erkendt, at det er uholdbart ikke at foretage sig noget. Ikke at presse på. Dette er en unik situation: Danmark er i en væbnet konflikt med Islamisk Stat. Danmark har samtidig taget imod mennesker, hvis radikalisering er så ekstrem, at de finder det rigtigst at bekrige det land, der har tilbudt dem ophold. Det er horribelt. Det er landsforræderi.