Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Læren af #MeToo

Foto: LUCY NICHOLSON/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: LUCY NICHOLSON

EU-kommissær Margrethe Vestager leverede i sidste uge en analyse af effekten af #MeToo-bevægelsen, som giver anledning til eftertanke. Bølgen har åbnet verdens øjne for magtfulde menneskers seksuelle overgreb mod under­ordnede, og bevægelsen kommer til at ændre vores syn på magt, sagde Vestager i et interview med Jyllands-Posten. Hendes ræsonnement er, at magt hidtil er blevet opfattet som noget, man »har«. Men det er forkert, for magt er noget man »udøver«, mener hun.

»MeToo gør det pludselig synligt for enhver, hvad resultatet er, når magt bliver defineret som noget, man »ejer«. Altså når magt er noget, du har, og som giver dig nogle specielle rettigheder i forhold til andre mennesker. MeToo gør det synligt, hvad konsekvensen er af den definition,« sagde Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager har ret i, at #MeToo i bund og grund handler om magt – og om udøvelsen af magt på mange ledder. Danmarks EU-kommissær beskæftiger sig i interviewet med magtmennesker inden for politik og i erhvervslivet. Magt udøves imidlertid mange andre steder end på arbejdspladserne og i det politiske spil. Har man fysisk eller psykisk magt over et andet menneske, kan man udøve magt over vedkommende. De mange kvinder, der nu står frem åbent eller anonymt i #MeToo-bevægelsen og beretter om overgreb, har også magt, og de udøver den over for de mænd, som angiveligt har foretaget overgrebene. Også kvinderne bør være opmærksomme på, hvordan de udøver den magt, de i kraft af #MeToo nu pludselig har fået og tør udøve.

Hvad enten det handler om chefen eller den politiske topfigur, der udnytter deres magt over sekretæren eller en ung og up-and-coming stjerne til at begå seksuelle overgreb, om den velvoksne fyr, der bruger sin fysiske magt til at opnå sex med en kvinde, eller om gymnasieeleven, der bruger sin magt til at rundsende en voldtægtsvideo til vennerne over mobilen – så handler det alt sammen om kritisabel udøvelse af den magt, de pågældende har i hænde. De pågældende har magten, og de forvalter den dårligt.

Margrethe Vestager er i kraft af sit job en af verdens magtfulde mennesker og uddeler milliardbøder til tech-giganter som Google og Facebook i kraft af den magt, hun er tildelt. Hendes tanker om, hvordan hun undgår at lade sig opsluge af magten ved at adskille den skarpt fra sin egen person, bør inspirere andre magtudøvere. Vestager har magt til at smadre karteller, annullere ulovlige skatteaftaler og uddele milliardbøder. Men hun gør sig umage for at huske, at det er på grund af de opgaver, hun er tildelt, at hun udøver magten – ikke fordi hun ejer den. Magten er hende givet til at løse bestemte opgaver via et demokratisk system. EU-kommissæren laver mad, taler om mode­show og strikker for at lægge nuancer til billedet af sig selv som magtmenneske.

Magt er en fascinerende størrelse, som kan opsluge det menneske, der har den. Men magt forpligter, og #MeToo-bevægelsen bør inspirere magtudøvere til større ydmyghed over for magten. Som LEGOs bestyrelsesformand, Jørgen Vig Knuds­torp, har sagt med lidt andre ord end Margrethe Vestager: »Magten er et instrument, der er givet dig i en meget betroet funktion«.