Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lækagesagens grande finale?

Når det gælder den såkaldte »lækagesag« - altså den der handler om indsættelsen af jægersoldater i Irak i 2007 - skal man være varsom med at gætte på, hvad der kan ske.

Lækagesagen efterlader i meget høj grad spørgsmålet om, hvorfor Søren Gade ikke har stillet op til indgående spørgsmål om sin andel i sagen, mener Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men da Københavns Politi nu har meddelt, at der efter granskning af en meget omtalt lydfil af en samtale mellem to journalister ikke er grundlag for at rejse tiltale mod nogen, kan man formentlig regne med, at sagen er afsluttet. Afslutningen på dette tidspunkt er af flere grunde beklagelig. Dermed får offentligheden aldrig besked om, hvordan indsættelsen af jægerne slap ud i utide. Var der tale om en planlagt lækage, sådan som nogle medier har insisteret på at give offentligheden indtryk af? Var der virkelig en spindoktor, Jacob Winther, der som en af de såkaldte »Mørkets Fyrster« var parat til at risikere danske soldaters liv for fem minutters positiv ministeromtale?

Det vi ved er, at en avis, Morgenavisen Jyllands-Posten, var villig til at risikere soldaternes liv for prestigen af at servere en solohistorie et halvt døgn før soldaterne skulle ankomme til Irak. Avisen ignorerede en henstilling fra den daværende forsvarschef om at vente til dagen efter, og derfor offentliggjorde TV2 også nyheden, inden soldaterne var på plads. Skaden var, viste det sig, ikke stor. Jægersoldaterne fandt ikke offentliggørelsen så graverende, at de ændrede planer, og der skete heller ikke andet, end at de raketskydende militser, de skulle jagte, gjorde sig usynlige i en tid.

Vi ved også, at den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, som fulgte med den daværende forsvarsminister Søren Gade på besøg i Irak umiddelbart før lækagen, hørte ministeren diskutere indsættelse af jægersoldaterne, mens TV2s journalist var inden for hørevidde. Det har han fortalt Københavns Politi. Og endelig ved vi, at ministeren diskuterede indsættelsen af jægersoldaterne på vej hjem i Flyvevåbnets lille Challenger-fly, hvor samme TV2-journalist, Rasmus Tantholdt, også befandt sig. Alligevel har flere medier fastholdt anklagen mod Jacob Winther, skønt indicierne i stigende omfang pegede på hans daværende chef. Man så bort fra, at anklagen mod Winther kom fra dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen, der nogle år tidligere netop havde været i heftig strid med Winther om »Den hemmelige krig«.

Lækagesagen efterlader en grim plet på de medier, som ukritisk har udråbt Winther til skurken. Den efterlader i meget høj grad spørgsmålet om, hvorfor Søren Gade ikke har stillet op til indgående spørgsmål om sin andel i sagen. Selv har han begrænset sig til en generel afvisning af ansvar til sit lokale dagblad og ellers indtaget rollen som forfulgt uskyldighed. Den klæder ham ikke. Lige så lidt klæder forløbet de medier, som gav pokker i soldaternes sikkerhed, og som gav pokker i kildekritik, da jagten på spindoktoren satte ind. Eller TV2 der gik helt til Højesteret for at forsvare kildebeskyttelsen, mens TV2s egen medarbejder plaprede løs om sagen over for en række kolleger. Kan vi lære af lækagesagen? Der er grund til at være på vagt over for en spinkultur, der tager overhånd. Men der er også grund til at indskærpe det gode princip om, at man er uskyldig, indtil der foreligger beviser for det modsatte.