Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lad os høre båndet nu

Lækage-sagen har udviklet sig til en farce, der lammer det politiske system.

Beskyldninger og trusler flyver gennem luften i sagen om, hvem der tilbage i 2007 tippede TV 2s journalist Rasmus Tantholdt om en hemmelig indsættelse af jægersoldater i Irak. Men indtil nu er offentligheden kun blevet præsenteret for anden- og tredjehånds informationer, en masse snak om »rygende pistoler« og stort set intet andet. På den »offentlige anklagebænk« er forsvarsministerens pressechef Jacob Winther, anbragt af dokumentarist Christoffer Guldbrandsen, der hævder, at Winther er Tantholdts hemmelige kilde. Beskyldninger som Winther kategorisk har afvist, og som han har fulgt op med en trussel om en injuriesag.
Og her står sagen så, strandet i sin substans, mellem to personer og deres advokater der udkæmper en veritabel krig på ord i medierne, mens resten af medieverdenen med svigtende held står på skuldrene af hinanden for at være de første til at udrede trådene. TV 2 har udvist slinger i valsen og har været nødsaget til at sende en politisk reporter på ubestemt afspadsering, og får yderligere problemer, hvis det viser sig, at Guldbrandsen har ret, for så har TV-stationen hele tiden dækket over forsvarsministerens pressechef. DR har uelegant i to dage fumlet rundt med en historie om den famøse båndoptagelse. Først annoncerede man, at Winther ikke optræder på optagelsen, hvorefter man fortrød at bringe historien, for så igen at bringe historien til torvs nu med en anonym kilde, der hævder at have hørt båndoptagelsen og dermed kan konkludere den første påstand.

Sagens alvor er for længst gået op for alle parter i det politiske system, hvor diskussionen om diverse undersøgelser ligner en politisk opportun kalkunjagt på en minister, endnu inden vi overhovedet ved, om sagen har den mindste forbindelse til Søren Gade (V). Men langt vigtigere end diverse personslagsmål på mediefronten er sagen blevet så betændt for hele det politiske system, at offentligheden har et akut behov for at få klarhed over, hvorvidt Forsvarsministeriets top er direkte involveret i lækagen. Danmark har soldater i krig – på en rigtig front – i Afghanistan, hvor de udfører en uhyre vigtig opgave og er parate til at bære det ultimative offer. I en sådan situation er det dybt skadeligt, at den ansvarlige minister politisk set er handlingslammet på baggrund af vilde anklager, som – hvis de holder stik – selvfølgelig må få alvorlige konsekvenser, potentielt også for ministeren selv.

Derfor bør Guldbrandsen og hans advokat af hensyn til offentligheden fremlægge båndoptagelserne og ikke vente på en evt. injuriesag rejst af Winther – så vi kan få syn for sagn. I den forbindelse er det værd at huske på, at Guldbrandsen selv har valgt at bringe sig i centrum for dette massive mediepres ved først at rejse anklagen i et interview og siden følge op med en angiveligt belastende båndoptagelse, der er blevet viftet om næsen på en – forståeligt – nysgerrig offentlighed, uden at denne dog har fået adgang til at tjekke rigtigheden af de alvorlige anklager. Guldbrandsen bør derfor straks afslutte farcen, der ikke bare skader en pressechefs navn og rygte, men også belaster det politiske systems handlekraft.