Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lad os få mest mulig klimaeffekt for pengene

Klimapolitikken skal ikke bare være ambitiøs, den skal også være omkostningseffektiv. Det skal de borgerlige partier gøre deres for at sikre.

Aktivistiske politikere fristes let til at gribe til planøkonomiske tiltag, hvor de udvælger bestemte teknologier. Det er synligt og virker handlekraftigt, men indebærer risiko for, at den grønne omstilling bliver dyrere end nødvendigt. De meget populære elbiler er eksempelvis en dyr måde at reducere CO2-udslippet på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Valgkampen har understreget nødvendigheden af og fornuften i en ambitiøs klimapolitik. Man kan bebrejde de borgerlige partier, at de har været fodslæbende og defensive i klimapolitikken og for at overlade initiativet til venstrefløjen. Det har givet frit slag til overbudspolitik og symbolpolitik, der ikke har den store effekt. Venstrefløjen har også udstedt dækningsløse checks, hvor der ikke anvises finansiering af klimapolitikken.

Nu hvor de borgerlige partier er kommet i omdrejninger klimapolitisk, kan de bidrage til ikke bare at sikre en ambitiøs klimapolitik, men også en omkostningseffektiv klimapolitik, så man får mest mulig klimaeffekt for pengene. Ønsket om omkostningseffektivitet burde være selvindlysende, men kan let blive glemt i iveren efter at demonstrere et højt ambitionsniveau. Jo grønnere man er, desto mere bør man lægge vægt på omkostningseffektivitet i klimapolitikken. Jo billigere man gør den, desto mere får man af den.

Første skridt til at gøre klimapolitikken effektiv er at gøre den markedskonform, hvor politikerne gennemtvinger den grønne omstilling ved hjælp af afgifter og kvotesystemer, og inden for de rammer overlader det til markedet og den teknologiske udvikling at finde de mest effektive midler til at nå målet. Aktivistiske politikere fristes let til at gribe til planøkonomiske tiltag, hvor de udvælger bestemte teknologier. Det er synligt og virker handlekraftigt, men indebærer risiko for, at den grønne omstilling bliver dyrere end nødvendigt. De økonomiske vismænd har beregnet omkostningerne ved CO2-reduktion forbundet med forskellige teknologier. Det bør tages alvorligt. De meget populære elbiler er eksempelvis en dyr måde at reducere CO2-udslippet på.

Det internationale aftalesystem er indrettet sådan, at de enkelte nationer er ansvarlige for at reducere udslippet fra deres eget territorium. Det giver nogle dilemmaer, fordi det afgørende for klimaudviklingen er det globale udslip. En reduktion af det nationale udslip kan have ringe effekt på det globale udslip på grund af det såkaldte »lækageproblem«, som opstår, når reduktion af det nationale udslip bare medfører, at udslippet flytter til udlandet. Vismændene har beregnet, at lækagen i Danmark på visse områder er helt op til 90 pct., så en dansk reduktion ikke har nogen synderlig effekt globalt.

Danmark skal som minimum leve op til det, vi har forpligtet os til i EU og i Paris-aftalen, men det skal gøres på en måde, så den globale effekt maksimeres. Ellers bliver det ren symbolpolitik. Her udgør landbruget et specielt problem, fordi lækageprocenten ifølge vismændene er særlig høj.

Da klimaproblemet er globalt, bør klimapolitikken være international i den forstand, at noget af indsatsen kan ske i udlandet, hvor man kan få stor effekt for beskedne midler. Nogle af de udenlandske reduktioner kan ifølge de internationale aftaler medregnes i de nationale reduktionsmål, andre kan ikke. De bør alligevel indgå i overvejelserne. Som anført i en rapport fra Nordisk Råd, bør klimapolitikken også være international i den forstand, at der forskningsmæssigt satses på teknologier, som kan anvendes globalt, ikke kun lokalt.

Klimapolitikken skal være ambitiøs, men den skal også være omkostningseffektiv, og det nationale udslip skal reduceres på en måde, så det maksimerer den globale effekt. Det kræver, at man lytter til økonomer, som de Radikale siger, de gør. De borgerlige partier har en særlig opgave med at sikre, at klimapolitikken både er ambitiøs og effektiv.

OLE P. KRISTENSEN