Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

I 1999 forudså demografen P.C. Matthiessen, at 13,7 procent af den danske befolkning i 2020 ville bestå af indvandrere og efterkommere. Det skete på et solidt videnskabeligt grundlag, men hans beregninger blev alligevel mødt af både tvivl, debat og bestyrtelse.