De økonomiske vismænd er modige folk. Mens det i den politiske debat nærmest er værre end gudsbespottelse og majestætsfornærmelse at bede om lavere skat i Danmark, fremsatte vismændene forleden i dagbladet Børsen et forslag om, at højtuddannede udlændinge ikke skal betale topskat de første fem år, de arbejder i Danmark. Det forslag kommer så, efter at vi i et helt år har diskuteret topskat, skattelettelser og den meningsløse modstilling af velfærd og skattesænkning.

Vismændenes forslag har naturligvis ingen gang på dansk jord i det nuværende politiske klima, hvor Christiansborgs nøglefigur, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, har besluttet sig for, at det er sjovere at dele penge ud end spekulere på, hvor de skal komme fra. Men vismændene skal have ros for, at de i skattespørgsmålet endnu ikke er gået ned på knock out, men tør fremsætte dette forslag som på én gang er fornuftigt, kontroversielt og tragikomisk.

Fornuftigt fordi al økonomisk visdom tilsiger, at en afskaffelse af topskatten – alternativt en forhøjelse af topskattegrænsen – vil bidrage til økonomisk vækst og skabe arbejdspladser. Hvorimod f.eks. det jobfradrag, som de blå partier blev enige om som en del af finanslovsforhandlingerne, formentlig vil koste arbejdspladser. At sænke skatten for de laveste indkomster er ideologisk rigtigt, fordi det skal kunne betale sig at arbejde. Men samfundsøkonomisk ligger gevinsten i at lade de vellønnede få mere ud af at arbejde.

Kontroversielt fordi vismændenes forslag synliggør dilemmaet i udlændingepolitikken. På den ene side har vi alt for mange indvandrere og flygtninge, som ikke bidrager til samfundet. De står uden for arbejdsmarkedet og skaber i værste fald parallelsamfund med alle de velkendte problemer, som det rummer. På den anden side har vi brug for veluddannet, kvalificeret og motiveret arbejdskraft, og den kan for en væsentlig del kun fremskaffes, hvis vi giver plads for udlændinge. Det gælder på alle niveauer. Vi har brug for forskere og ekspertise. Men de mange østeuropæere og asiater, der arbejder i service- og landbrugssektoren, bidrager i høj grad også til, at samfundshjulet kan rulle.

Tragikomisk fordi vismændenes forslag tydeliggør det danske skatteniveaus afmagt. For at lokke kvalificerede udlændinge til Danmark, er vi altså nødt til at tilbyde dem skatteforhold, der er langt gunstigere end dem, der gælder for danskere. I forvejen har vi den ad flere omgange diskuterede forskerordning med lavere bruttoskat for højtlønnede udlændinge. Det er jo en ren tilståelsessag i forhold til skatteyderne. Men i det mindste har den været med til at højne niveauet i dansk fodbold. Med vismændenes idé vil f.eks. en dansk, veluddannet IT-ekspert kunne dele kontor med en udenlandsk IT-ekspert og konstatere, at udlændingen slipper væsentligt billigere i skat.

Og, ja. Så kan man lave nogle fiksfakserier med adgangen til sociale ydelser og begrænsninger på varigheden af topskattelettelsen. Men det rokker ikke ved kernen: At vi har et skattesystem, som kun indfødte danskere er tossede nok til at acceptere. Det problem burde borgerlige politikere, og såmænd også socialdemokrater og DFere, tage alvorligt i det nye år.