Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lad julefreden sænke sig

Debatten om religion trænger til afdramatisering

En kommentator anvendte for nylig et træffende billede om vor tids hidsige debatter om religion. Han mente, at den kollektive bevidsthed havde været ramt af »post-traumatisk stress-syndrom« i forhold til religion siden den 11. september 2001.

Strengt klinisk er det kun enkeltmennesker, der kan rammes af post-traumatisk stress-syndrom. Alligevel er der noget om snakken. De religiøse debatter gennem de senere år har været præget af nervøsitet, usikkerhed, hudløshed, vredesudbrud og overreaktioner. Alt hvad der har med religion at gøre har været svært at diskutere på almindelig og afslappet vis.

Et aktuelt eksempel er den engelske diskussion om, hvorvidt samfundet af hensyn til de religiøse minoriteter skal »skrue ned« for fejringen af julen. Ganske karakteristisk for stress-niveauet er der tale om, at en endnu ikke udsendt tænketank-rapport allerede længe har sat gemytterne i kog.

Rygterne om rapportens korstog mod julen kan vise sig at være overdrevne. Men hvis de ikke er, må man trække en streg i sandet. Religionsdebatten trænger til at blive afdramatiseret, og vejen til det er ikke, at formynderiske forstå-sig-på’ere sidder og fordeler religiøs tilbageholdenhed og hensynsfuldhed hen over hovedet på folk. Heldigvis har både hinduer, sikher og muslimer været fremme i debatten og meddelt, at det ville være fjollet at nedtone julen. At tilgodese minoriteter ved at tilbagerulle majoritetens kultur er da også en besynderlig idé. Kulturel identitet er ikke et nulsumsspil, hvor man må fordele de »begrænsede goder«. Jo mere, jo bedre, bare alle kan være her, også ateister, agnostikere og kultur-religiøse.

Man hører ofte bemærkningen om, at hvis man skulle grundlægge denne eller hin institution i dag, f.eks. Danmarks Radio, så ville man jo ikke forsyne den med et symfoniorkester. Det er en særlig moderne overtro, at man egentlig helst skal vaske tavlen ren. Der er en DJØFer i os alle, og hun drømmer om at kunne pakke traditionen bort og kickstarte hele apparatet. Den komplicerede virkelighed ses lidt som en computer, der er gået »i hak«, og hvor man kun kan få styr på tingene ved at lukke helt ned og starte helt forfra, uden alle disse bøvlede symfoniorkestre og mærkelige religiøse fejringer.

Men sporene fra den slags historieløs selvovervurdering skræmmer. Og den har i hvert fald intet med konservativ eller liberal tankegang at gøre. Selv fremtrædende venstreorienterede samfundstænkere som Jürgen Habermas og Anthony Giddens har opgivet tanken om, at kollektive identiteter er nogle, vi har »konstrueret« for nylig, og derfor kan vi bare omkonstruere dem til noget andet.

Når det er sagt, så er historien også en omskiftelig proces, og traditioner kan sagtens blive ombrudt fra neden. Hvis de slet ikke imødekommer noget hos frie mennesker, vil de i en moderne verden før eller siden dø væk eller blive tvunget til at forvandle sig. Og så ved man heller aldrig, hvornår der sker noget helt nyt og uforudset. Som der gjorde engang en julenat i stalden i Betlehem. Glædelig jul!