Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kvindekamp og ligeværd

Der er sket meget i verden, siden den tyske socialist Clara Zetkin for 101 år siden lancerede ideen om en Kvindernes Internationale Kampdag.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var dengang, da kvindekampen - jævnfør det militante navn, som mærkedagen fik - også var en del af klassekampen, og derfor blev fejringerne af 8. marts også brugt til markering af socialistiske synspunkter. Borgerlige kvinder var ikke en del af det gode selskab. Det var de som bekendt heller ikke 1970erne, da rødstrømperne trådte ind på scenen med parolen om, at kvindekamp er klassekamp og klassekamp er kvindekamp.

Alt det er i dag historie. Danske kvinder har fået lige løn for lige arbejde, og den formelle forskelsbehandling er afskaffet, og set i det lys er det ikke så overraskende, at der findes moderne, fremsynede kvinder, der mener, at Kvindernes Internationale Kampdag er overflødig og burde afskaffes. Det gør dog ikke ideen mere rigtig.

Kvindernes Internationale Kampdag var, da den blev besluttet, et barn af sin tid, men ligesom alle andre mærkedage kan indholdet forandres over tid. Bruges den med omtanke, er en mærkedag for kvinders rettigheder ikke overflødig. Der er stadig udfordringer. Der er stadig noget at tale om.

Det er for eksempel værd at tale om, hvordan vi fremmer reel ligestilling uden samtidig at indføre formynderiske ordninger, der - som foreslået af venstrefløjen - går ind og dikterer sådan noget som antallet af kvinder i private virksomheders bestyrelser og antallet af professorer på højere læreanstalter. Det er værd at diskutere årsagen til mænds og kvinders forskellige livsindkomster uden at forfalde til det misbrug af ordet »ligeløn«, der finder sted, når fortalerne for »ligeløn« i virkeligheden taler om lige løn for ulige arbejde. Det er værd at tale om, hvordan vi indretter os, så alle mænds og alle kvinders behov respekteres i al deres forskellighed. En dag som 8. marts kan passende bruges til sådan en civiliseret samtale. Både om, hvad der skal gøres, og om, hvad der absolut ikke skal gøres, hvis ikke friheden skal forvandles til formynderi.

Læg dertil, at nok er danske kvinder formelt set ligestillede med mænd, men hvad mange af deres medsøstre fra andre kulturer angår, er der som bekendt stadig langt til noget, der bare ligner reel ligestilling. Så længe milliarder af kvinder, både i Vesten og i resten af verden, holdes fanget i forældede, religiøst og kulturelt betingede, mønstre, er der en kvindekamp, der skal kæmpes, og den skal kæmpes af flere årsager: Fordi et samfund, der holder halvdelen af sine borgere nede, aldrig kan blive et moderne, velfungerende samfund. Og fordi vi, i god, demokratisk, oplyst, vestlig ånd, må afvise og bekæmpe al diskrimination på grund af køn alene. Både hjemme og ude.

Kvindekamp handlede alt for længe om, at alle skulle være lige. Moderne kvindekamp handler om noget andet. Den handler om ligeværd. Anskuet i det lys bliver kvindekamp en borgerlig kamp. Det er værd at huske på. Ikke mindst på Kvindernes Internationale Kampdag. Og pyt så med navnet.