Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kronprinsen må opgive OL-drøm

Kronprins Frederik kan sagtens tage til Kina, men en plads i IOC er ikke et klogt træk.

Med Kina som vært for dette års Olympiske Lege lå det nærmest i kortene, at den gamle diskussion om sport og politik måtte blive genoplivet. Kina er ikke blot en af verdens største og mest fremstormende økonomier. Det er også et af verdens største diktaturer med en udtalt mangel på respekt for ytringsfrihed og menneskerettigheder, vilkårlige fængslinger af politiske dissidenter, tortur, arbejdslejre og henrettelser. Alt det skal ikke glemmes, når OL-festlighederne indledes i Beijing til sommer. Tværtimod er det en glimrende anledning til netop at fokusere på de mørke sider af dette kæmperige, som også er en voksende handelspartner for Danmark. Men at blive væk fra OL eller forlange, at sportsfolk, politikere, Kronprinsen eller andre skal holde sig væk, er et forkert signal.

Vi hjælper ikke de undertrykte i det kinesiske kæmperige ved at vende dem ryggen. I tilfældet Kina deltager Danmark ikke i nogen international boykot. Der er således ikke noget i vejen for, at kronprins Frederik kan deltage i Beijing som repræsentant for Danmark, eftersom vi helt officielt deltager i OL. Derimod må statsministeren og andre gode kræfter gribe ind og forklare Kronprinsen, at det er en ualmindelig dårlig idé, at han stiller op som kandidat til den internationale olympiske komité, IOC, når der på kongressen i København i 2009 skal findes en afløser for Kai Holm.

IOC er en milliardvirksomhed med mange politiske aspekter. Det er mere end nogen sinde et idrætspolitisk organ, hvor Danmark ikke har brug for en kongelig deltager med mundkurv på og uden ret til politiske meninger, men hvor vi som nation bør have en stærk og modig røst i den globale idrætspolitik. Og vi har brug for en repræsentant, der også kan stå til ansvar for sine meninger og holdninger i den hjemlige idrætspolitiske debat. Det kan Kronprinsen ikke uden at bryde med kongehusets upolitiske rolle.

Selvfølgelig kan Kronprinsen give prestige og opmærksomhed til den olympiske bevægelse med sin deltagelse i IOC, men det forekommer helt ude af trit med realiteterne, når kronprins Frederik i et interview til DIF’s OL Update-tv siger: »De politiske spørgsmål vil jeg overlade til andre«. IOC vil skulle beskæftige sig med kampen mod korruption i international sport, kampen mod doping og med fastlæggelsen af rammerne for de olympiske værtsskaber hvad angår kommercialisering af sporten, menneskerettigheder, miljøhensyn med mere. Og det er alt sammen politik på globalt niveau, så det basker.

IOC gennemgik efter afsløringen af korruptionsskandalen i 1998-99 en række reformer. Men den benhårde kommercielle kamp mellem idrætsgrene og byer om at blive blandt de udvalgte er et politisk og økonomisk spændingsfelt, som ikke egner sig for en kongelige aktør. Her risikerer Kronprinsen at blive fedtet så voldsomt ind i politiske intriger, beskyldninger om korruption og uigennemskuelige økonomiske interesser, at han kunne bringe den brede opbakning i Danmark til dronning Margrethes kloge administration af et moderne monarki herhjemme i fare. Det er forståeligt, at Kronprinsen gerne vil leve et meningsfuldt liv, og hans og Kronprinsessens ægte og levende engagement i sport er til stor gavn og støtte for dansk idræt. Men lad det blive ved det.