Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kritisabel dansk tavshed om magtkamp i Interpol

Danmark må vågne op af sin tornerosesøvn i forhold til autoritære regimers misbrug af Interpol.

Forside TS03AF02
Generalmajor Alexander Prokoptjuk ville gerne være øverste chef for Interpol. Mens USA, Storbritannien, Ukraine og Litauen kastede sig ud i en offentlig kampagne mod ham, var der ingen kommentarer fra officiel dansk side. Foto: Valery Sharifulin/TASS/Ritzau / Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det burde være indlysende, at man ikke kan sætte en russisk general i spidsen for Interpol. Politiet er i Rusland en del af et autoritært regimes undertrykkelsesapparat, hvor magten kan bøje lov og ret. Vi ved også, at Rusland er parat til at overskride internationale retsnormer.

Alligevel var det onsdag tæt på at lykkes for Rusland at sætte sig på topposten for verdens største politisamarbejde. Takket være især en amerikansk og britisk indsats lykkedes det at forhindre den russiske generalmajor, Aleksander Prokoptjuk, at blive ny formand for Interpol, men det russiske forsøg må alligevel vække bekymring.

Udemokratiske lande har de senere år misbrugt Interpol til at gå efter politiske modstandere. Såkaldte røde efterlysninger er sendt igennem Interpols system for at ramme kinesiske systemkritikere, russiske aktivister og modstandere af Tyrkiets præsident Erdogan. Efterlysningerne har ført til både indrejseforbud og lange varetægtsfængslinger.

Aleksander Panesj, en russisk forretningsmand og politisk aktivist, måtte således tilbringe to måneder i et dansk arresthus sidste år, fordi Rusland havde udsendt en »rød efterlysning« på ham. Panesj afviser de russiske anklager som konstruerede, og han har klaget til Højesteret over den lange varetægtsfængsling i Danmark.

»Verdens demokratiske lande må stå sammen om at forsvare de internationale institutioner mod underminering fra autoritære regimer.«


Interpol er politiets svar på FN. Her kan vi altså ikke udelukke lande, vi ikke kan lide, men verdens demokratiske lande må stå sammen om at forsvare de internationale institutioner mod underminering fra autoritære regimer.

Det var allerede rystende, at Interpol for to år siden fik en kineser, Meng Hongwei, som topchef. Denne kommunist med en lang fortid i det kinesiske sikkerhedsapparat har Kina selv bragt til fald. Han forsvandt på mystisk vis under en rejse hjem til Kina i september, og det er siden kommet frem, at han er blevet fængslet under mistanke for korruption. Efter den affære var det sidste, Interpol havde brug for, at få en russisk topchef.

Aleksander Prokoptjuk er i dag en af Interpols fire næstformænd, men at give ham topposten ville have svaret til at »sætte ræven til at vogte gæs«, som en gruppe amerikanske senatorer meget rammende formulerede det. Vi må derfor glæde os over, at USA, Storbritannien, Ukraine og Litauen offentligt kastede sig ud i en kampagne for at forhindre Prokoptjuk fra at få topposten og i stedet støtte hans sydkoreanske modkandidat, Kim Jong-yang, som i går også vandt den afgørende afstemning under Interpols generalforsamling i Dubai.

Fra dansk side har der dog været en påfaldende radiotavshed. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har afvist at kommentere kampvalget i Interpol, fordi dansk stillingtagen alene skulle ske ud fra en »politifaglig vurdering«. Den danske rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, som er Danmarks udsending i Dubai, afviser på samme tid at give interview om sagen og vil end ikke oplyse, hvem Danmark har stemt på.

Til det må vi sige, at Interpol er for vigtig til at blive overladt til politifolk. Den danske regering kan ikke frasige sig det politiske ansvar for, hvordan Danmark stemmer i internationale fora, og hvordan vi reagerer på autoritære regimers forsøg på at misbruge Interpol. Søren Pape Poulsen må se at bryde lukketheden og melde sig ind i kampen for at forsvare den internationale retsorden.

PIERRE COLLIGNON