Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kontanthjælp er noget, man skal skynde sig væk fra

»Selv efter indførelsen af kontanthjælpsloftet er det svært at argumentere for, at der findes materiel fattigdom i Danmark. «

Efter at kontanthjælpsloftet trådte i kraft for halvanden måned siden, har en række medier bragt historier om ledige, som må flytte og ikke kan få budgettet til at hænge sammen. Andre historier har handlet om åbenlyst syge og uarbejdsdygtige mennesker, der sendes i udsigtsløs aktivering og arbejdsprøvning med det formål at få dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Nu har Rockwoolfondens Forskningsenhed regnet på, hvor meget man kan leve for i Danmark på et skrabet minimumsbudget. Konklusionen er, at det kan lade sig gøre at leve et rimeligt liv for nogen, mens det for andre er forbundet med et vist afsavn alt afhængig af, om man er enlig eller et par, og hvor mange børn man har. Par, hvor begge er på kontanthjælp, må leve for det laveste, månedlige budget.

Her skal man dog huske, at de reformer, der er gennemført, netop har været målrettet par på kontanthjælp. De har i den grad manglet et incitament til at tage et arbejde. Både kontanthjælpsloftet og den skattereform, som forhåbentligt bliver til noget inden længe, har til formål at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde.

Endnu vigtigere er det at slå fast, at kontanthjælpen er absolut sidste udvej, når alt andet glipper. Det er en midlertidig ydelse, som man kan modtage kortvarigt, indtil man finder sig et job. Den lave kontanthjælp, som rammer nogle grupper, der samtidig modtager flere andre offentlige ydelser, er tænkt som det skub, der forhåbentligt skal til for at få dem ud på arbejdsmarkedet.

Lige nu er ledigheden i Danmark meget lav, og når danske virksomheder fortsat benytter sig af at importere udenlandsk arbejdskraft til almindelige ufaglærte job, er det et udtryk for, at det ikke er job, der mangler. Men viljen og evnen til at tage dem. Måske skal man bevæge sig uden for sit fagområde eller rejse til et andet sted i landet, men for langt de fleste burde det være muligt at finde et job, sådan som arbejdsmarkedet tegner sig lige nu. Derfor skal der stilles krav, og derfor er kontanthjælpsloftet rimeligt og nødvendigt at indføre, fordi det vigtigste princip fortsat må være, at det kan betale sig at tage et arbejde.

Til gengæld stiller det nye kontanthjælpsloft øgede krav til, at de mennesker som vitterligt er syge, eller af den ene eller den anden grund ikke kan arbejde, bliver skilt fra og tilbudt en anden og længerevarende hjælp. Kontanthjælpen skal ikke være parkeringsplads for ledige, som ikke har en chance for at komme i arbejde og burde hjælpes i andre systemer. Et af problemerne er, at den nuværende førtidspension stadig er for meget enten-eller. Det er hverken i den enkeltes eller i samfundets interesse, at mennesker havner på en livslang ydelse, hvis de efter nogle måneder eller år har mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Fattigdom er et begreb, der ofte misbruges i den politiske debat. Hvornår man er fattig, afhænger af øjnene, der ser. Men selv efter indførelsen af kontanthjælpsloftet er det svært at argumentere for, at der findes materiel fattigdom i Danmark. At nogen havner i social nød af andre grunde, misbrug, psykisk sygdom eller andet, er til gengæld en kendsgerning. Men det er en anden historie, og det kræver helt andre midler at hjælpe dem end en månedlig check.