Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Konservative muligheder

Det Konservative Folkeparti kan forhåbentlig atter begynde at se fremad, efter at der er kommet ny ledelse af folketingsgruppen.

Det er på høje tid, at der etableres ro omkring partiet, så Lars Barfoed får mulighed for at præsentere de konservative visioner for fremtiden. I år skal danskerne til valg, og et ubrydeligt sammenhold mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti er afgørende, hvis der ellers skal være en rimelig chance for genvalg.

I regeringssamarbejdet med Venstre har de Konservative fået virkeliggjort en række konservative mærkesager. Det gælder på det kulturelle og uddannelsespolitiske område, hvor kvalitet, faglighed og historisk bevidsthed har fået et løft. Det gælder i forhold til skattestoppet, og i de omlægninger af skatten, der betyder, at de, der gør en ekstra indsats, bliver belønnet. Endelig handler det også om, at tidligere tiders slappe retspolitik er blevet genoprettet. Partiet har derfor med rette noget at være stolt af.

Alligevel har det knebet med den konservative selvtillid, og der har været røster fremme om, at Konservative kan maksimere stemmetallet ved at genere deres samarbejdspartnere. Men det bør undgås!

Der er faktisk basis for konservativ fremgang, idet der er langt flere vælgere med helt grundlæggende konservative værdier, end meningsmålingerne lige nu antyder. Det ville derfor være særdeles uklogt, hvis Konservative skulle falde for fristelsen til pludselige solomarkeringer for at tiltrække vælgere. Snarere er det den saglige, velovervejede stil, der i den grad passer til Lars Barfoeds gemyt, som kan løfte partiet. At Carina Christensen på debatsiderne i dagens avis kvitterer for Pia Kjærsgaards forsigtige åbning i gårsdagens avis over for forandringer i forhold til danskernes tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet tyder også på, at de Konservative er »trukket i arbejdstøjet«, som tidligere statsminister Poul Schlüter altid betegnede det.

Men der er en vigtig opgave, som handler om at få produceret nye konservative vitaminer. Sammen med de konservative ministre er der brug for, at gruppeledelsen i form af Carina Christensen og Tom Behnke sætter gang i en langsigtet konservativ idéudvikling. Efter 9 års regeringsansvar er der et stort behov for at få genereret nye konservative idéer. Netop dette idéarbejde var K - og for øvrigt også V - tidligere meget stærke til, men vi har reelt ikke set meget til det i flere år. Her vil det være værdifuldt, hvis K både får udtænkt praktisk anvendelige forslag og langsigtede konservative visioner, der kan stå side om side med Venstres visioner for fremtiden.

Virkeligheden er dog, at Konservative i længere tid har ligget underdrejet på grund af alle de mange opslidende personsager, som har betydet, at ingen opmærksomhed er gået til de mange fornuftige tanker, Konservative ellers har. Men den konservative mulighed knytter særligt an til den ny ansvarlighed, der breder sig omkring økonomien, og besindelsen på, at vi ikke i længden kan overleve, hvis vi får mere stat og mindre privat. K bør arbejde for, sammen med V, snart at kunne sætte nye økonomiske og værdipolitiske pejlemærker.