Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

København bliver nødt til at vokse mere i højden

København mangler billige boliger, ældreboliger, boliger til studerende og lejligheder til almindelige familier, som er til at betale.

Det nye højhus Axel Towers på Axel Plads i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Selv om der i disse år drypvis skyder flere højhuse op i bestemte dele af København, blandt andet i Ørestad og på Carlsberggrunden, så er der stadig en indgroet og uforståelig modvilje mod, at København generelt gør som mange andre storbyer og vokser i højden.

Når efterspørgslen på boliger i København er så stor, at priserne stiger med ekspresfart, og at mennesker med almindelige indtægter i eksempelvis den offentlige sektor ikke har råd til at bo tæt på deres arbejdsplads, så er der grund til at reagere. København skal være en mangfoldig by, og det logiske burde være at bygge meget mere, end man gør i dag, så udbuddet følger med efterspørgslen. Det er den sundeste måde at sikre, at priserne finder et naturligt leje.

Og når pladsen er trang, og mange gerne vil bo tæt på bykernen, hvilket er en global tendens, burde det logiske være at opføre flere lejligheder i højhuse. Men sådan er det ikke i København. På Københavns Rådhus skal man nu tage principielt stilling til, om man må bygge højhuse i det nye kvarter, Nordhavn. To byggeprojekter er på tegnebrættet. Det ene er »H.C. Andersen Adventure Tower«, som har et højhus på 280 meter, boliger, erhverv og detailhandel. Det andet er »Great Northern« med to bygninger på 190 og 330 meter – blandt andet med hotel, boliger, erhverv og detailhandel.

Embedsmændene på rådhuset er indstillet på at afvise byggerierne, fordi de går imod planerne om Københavns udvikling, men flere borgerlige politikere ønsker at se nærmere på projekterne. Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, er dog slet ikke begejstret for de høje huse. Heller ikke selv om byggerierne kunne skabe øget aktivitet og beskæftigelse. »Det kan vi efter min mening fint få på mange andre måder,« siger Morten Kabell til Politiken.

Når man bygger ved vandet og andre steder i København, er det naturligvis vigtigt, at kommunen sikrer sig, at byggeriet er i orden, passer ind i områdets planer og at arkitekturen har den kvalitet, der skal til i en moderne storby. At man ikke må bygge i højden indenfor Københavns volde er med til at fastholde middelalderbyens og Københavns særpræg, og det bør man holde fast i. Men andre steder tæt på city – blandt andet i Nordhavn – bør det ikke være noget problem at satse mere på byggerier, der rager op i skyerne.

København mangler billige boliger, ældreboliger, boliger til studerende og lejligheder til almindelige familier, som er til at betale. Svaret på boligkrisen er oftest endnu mere regulering, men det vigtigste middel til at skaffe flere lejligheder og holde priserne i ro er at slippe markedskræfterne løs, udstykke langt flere arealer til byggeri og at bygge flere højhuse. Boligmarkedet og reglerne for byggeri af boliger er i dag underlagt en jungle af regulering som betyder, at markedet aldrig kommer til at styre sig selv. Hvert år vokser Københavns indbyggertal med mere end 10.000, og det vil det fortsætte med i de kommende år. Hvis det røde bystyre vil undgå, at København kommer til at ligne London, og det kun er de mest velhavende, der har råd til at bo i hovedstaden, må man sørge for, at der bliver bygget boliger i et hurtigere tempo og gerne i højden.