Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

klynkerneskorstog

Fagbevægelsen og S-SFs falske billede af Danmark er tidens mest usympatiske fænomen

Verdens mest lige samfund findes i Nordvesteuropa. Smukt placeret med 7.314 kilometer kyster, med marker og skove, der spejler sig i bølgen blå. Det er i dag som i morgen et land, hvor få har for meget og færre for lidt, thi dette uforurenede og ukorrupte land er også klodens mest lige, når det gælder fordelingen af indkomsterne. Landet hedder Danmark, og det har tilmed en af klodens højeste levestandarder.

Skal man tro retorikken fra fagbevælgesen og S-SF i disse dage, står dette eventyrlige land med regeringens genopretningsplan nu på randen af en social katastrofe. Sandheden er imidlertid, at også efter genopretningsplanen – som set med økonomiske øjne sagtens kunne være mere ambitiøs – er Danmark verdens mest lige samfund. Det er helt i top når det gælder dagpengesystemets sikring i tilfælde af arbejdsløshed, også efter halveringen af dagpengeperioden. Danmark har en offentlig sektor, som er dyrere og med flere ansatte end noget andet land på noget tidligere tidspunkt i historien. En af forklaringerne herpå er, at Danmark også har en ustyrlig kommunal sektor, som år efter år bruger endnu flere penge end de har lovet eller har råd til. og det uanset hvilken regering og hvilke metoder der er taget i anvendelse. Landet har verdens dyreste skole, men langt fra verdens bedst uddannede unge.

Midt i dette fantastiske fråds med flittige skatteyderes penge stiger nu jamren mod himlen. »Usymptatisk«, »urimeligt«, »jeg har ikke ord«, »virkelig socialt skævt«, »fuldstændigt uanstændigt«, lyder det fra fagbevægelsen og S-SF. Børnefamilier, heriblandt velstillede, sidder i samtalekøkkenet og klager, mens »Yngre Sagens« repræsentant for unge med verdens højeste SU og ret til gratis at erhverve sig en uddannelse i multimillionklassen påstår, at de unge nu skal betale hele regningen for de ældre.

Efter det daværende Specialarbejderforbund, nu 3Fs erfaringer i 1980erne med det fejlslagne forsøg på at bilde danskerne ind, at de var på vej i Schlüter-regeringens sociale massegrav, kunne man formode, at fagbevægelsen var blevet klogere. Men bevægelsens genoptagne alliance med betonsocialdemokratismen og venstrefløjen har altså også skruet den politiske retorik et par årtier baglæns. Nu står den på klynkernes korstog til Christiansborg og annoncer for millioner af kroner betalt af kontingenter, som fremover er knap så fradragsberettigede som de har været.

Det falske billede, som fagbevægelsen og S-SF viser af Danmark, er tidens mest usympatiske fænomen. Hvis fagbevægelsen og S-SF virkelig ønskede at lade de stærke med arbejde og godt helbred bære mere, så foreslog de at afskaffe efterlønnen, thi den er reserveret for folk, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som derfor er fuldt arbejdsduelige. Men afskaffelsen af denne usympatiske belønning for at gå på pension på andres regning ville koste stemmer og chancen for regeringsmagten, så det foreslår de ikke.