Kina må aldrig få held til at tryne danskernes frihed

Det er på den ene side god satire, at den kinesiske ambassade tirsdag sørgede for, at en tegning i JP, som Kina finder krænkende, kom til millioner af menneskers kendskab. På den anden side er det dybt alvorligt, at en stormagt som Kina udøver pression mod frie landes borgere og medier.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Der er tydeligvis mekanismer i samfund med frie ytringer, som man ikke helt kan gennemskue, når man er repræsentant for en nation som Kina, hvor der er stram politisk kontrol med det frie ord.