Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kandidaterne

Der er stadig næsten 15 måneder til det næste præsidentvalg i USA, og det er alt for tidligt seriøst at gætte på, hvem der bliver USAs næste præsident. Men på trods af det er der nogle tendenser, som kan virke foruroligende ikke mindst for det republikanske parti. USA kan nemlig komme i den situation, at det bliver et protestvalg eller i det mindste en protestvalgkamp, der sætter sig dybe spor i de næste fire års politik.

Det kan blive et protestvalg mod de etablerede politikere i Washington. Mod konformiteten og pænheden i den politiske debat. Mod det dårlige samarbejde i den amerikanske Kongres, som mere end nogensinde er lammet af politisk inaktivitet på grund af internt ævl og kævl. Og ikke mindst imod en centralisering af magten, som mange vælgere mener er gået for vidt, fordi den ifølge dem overlader magten til en samling politikere i Washington, der ikke ved, hvad almindelige amerikanere har af problemer.

Det er eftervirkningerne af en brutal finanskrise, vi ser lige nu. Kandidater som milliardæren Donald Trump og hjernekirurgen Ben Carsson er protestkandidater for en lang række amerikanere, som ikke mener, at politikerne i Washington har gjort nok for at skabe job og sikre amerikansk storhed også for de efterfølgende generationer og standse en indvandring, som de mener er ude af kontrol og stjæler jobbene.

Det er eftervirkningerne af krige i Afghanistan og i Irak, der også får vælgerne til at støtte Trump og Carsson på den republikanske side og en outsider som den demokratiske venstrefløjsmand Bernie Sanders, der stykke for stykke bider sig ind på demokraternes topkandidat Hillary Clinton. Hun står stadig stærkt. Men hun har mistet mange procentpoint i den seneste tid til Sanders, ikke alene fordi han har et klart socialistisk budskab, der tiltaler nogle amerikanere, men også fordi hun ikke har forstået at være ydmyg nok i forhold til vælgerne med de mange politiske »sager«, hun har med i baggagen.

De etablerede politikere er i vildrede. Mediernes analytikere kan ikke finde ud af, hvad der sker, når 23 pct. af de republikanske vælgere vil stemme på Trump, som ikke har nogen sammenhængende politik ud over at angribe sine politiske modstandere med de mest perfide beskyldninger. Men Trump har allerede lagt en del af linjen for valgkampen, fordi de »professionelle« politikere som republikaneren Jeb Bush og andre ikke har et svar på Trumps angreb. Hvad værre er – heller ikke et svar på de store spørgsmål, som bekymrer amerikanerne.

På overfladen virker det som om, at USA er ramt af en politisk tillidskrise. De etablerede partier har ikke visionerne for fremtiden. Trump vinder terræn, fordi han på overfladen kan dokumentere, at han er resultatorienteret og ikke er bange for at adressere folks bekymring direkte. For det politiske system er det en falliterklæring, at ingen andre kan udfordre ham. For det er ikke Trump, der er problemet. Det er det faktum, at det politiske system er lammet, og at de andre kandidater ikke har et svar på amerikanernes problemer. Det kan sætte sig dybe spor i resten af valgkampen og skabe stor usikkerhed også internationalt.