Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kan man æde valgløfter i sig?

Både regeringen og de oppositionspolitikere, der strøede om sig med gaver, har et problem.

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen udskrev det netop overståede folketingsvalg, var det med begrundelsen, at Christiansborg rumlede med valgløfter, og at luften trængte til at blive renset. Valget kan ikke just siges at have gjort atmosfæren klarere. Ny Alliances ankomst, et styrket Dansk Folkeparti og en exit fra den konservative folketingsgruppe har nærmest gjort udsigten mere diset for statsministeren, end den var i forvejen. Oven i det oplevede vi under valgkampen samtlige partier dække en buffet op så spækket med valgflæsk, at man var ved at miste appetitten. Nogle politikere var sågar i stand til at bruge de samme penge flere gange til mere velfærd.

Netop velfærden blev nøgleordet i valgkampen, og nu kommer regningen. Hvad politikerne – hverken i regerings- eller oppositionspartier – turde sige før valget, står klart her ved årets slutning: Velfærd er ikke gratis, og den vokser ikke ved, at vi bevilger hinanden højere lønninger, sender hinanden på efterløn, udsteder stadig større børne- og ældrechecks eller opfinder nye tilskudsordninger.

Men ordene fanger. Når politikerne har talt sig varme og delt milde gaver ud, står befolkningen tilbage med en berettiget forventning om, at de mente, hvad de sagde. Ikke mindst de offentligt ansatte, der har sat næserne op efter kraftige lønforhøjelser, må have en fornemmelse af at få smidt en spand iskoldt vand i nakken, når pilen nu peger mod en stramning af finanspolitikken. Enhver ædruelig analyse har vist, at de milliarder, politikere forud for overenskomsterne har stillet de offentligt ansatte i udsigt, er uansvarligt overbud. I samme valgkamp udstedte regeringen, trods alle advarsler, hvad der må opfattes som en blanco­check til kommunerne om bare at bruge løs af skattekronerne.

Politikerne står over for den ikke synderlig muntre opgave at skulle æde valgløfter i sig. Regeringen er så småt i gang, selv om finansminister Lars Løkke Rasmussen naturligvis hårdnakket må påstå, at der ikke er tale om et kursskifte. Men et kursskifte er netop, hvad der skal til; og oppositionen må hjælpe til. Hvis den ellers tør leve op til sine egne valgløfter om politisk ansvarlighed. Som det er nu, har regeringen dog et forklaringsproblem, som den bør gøre en pædagogisk indsats for at udrede over for vælgerne.

Vi taler ikke om en tilbagevenden til 1970ernes evige indgreb og regelmæssige buketter af skatte- og afgiftspakker. Dansk økonomi er fortsat sund. Men de økonomiske tabeller peger på, at det kommer til at gå mindre godt, end det har gjort. Derfor er det nu, politikerne må tage en dyb indånding og sige: Undskyld, kære vælgere, vi kom vist til at love lidt for meget. Socialdemokraterne har selvfølgelig været vakse med et: Hvad sagde vi om skattelettelser og velfærd! Men det er stadig en falsk problemstilling. En af pointerne er netop, at vi skal have flere i arbejde, og det sker ikke ved at brandskatte befolkningen eller gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst. Kvalitetsreformen er også central. For det handler bl.a. om at få mere for de samme penge – en proces det private erhvervsliv for længst har været igennem. Målet lige nu er ikke at øge de offentlige udgifter, men at øge investeringslysten og forbedre erhvervslivets muligheder for at få den samlede samfundskage til at vokse.