Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kajakken kan vendes

»De grønlandske vælgere må se i øjnene, at de selv har ansvaret for at vælge deres politikere, og at dette valg får konsekvenser.«

ARKIVFOTO: Grønlands landsstyreformand, Aleqa Hammond 17. april 2013- - Se RB 1/10 2014 20.32. Siumut-partiets formand trækker sig, efter at hun de seneste dage har været i modvind grundet bilagssag. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Rapport efter rapport har inden for det seneste år slået fast, at Grønlands økonomi hænger i laser. Trods et tilskud fra Danmark, der svarer til et par hundrede tusinde skattefrie kroner for en familie på fire, hænger den grønlandske offentlige økonomi ikke sammen, hvis ikke der gribes ind med reformer, der som i Danmark øger motivationen til at arbejde fremfor at modtage offentlig forsørgelse.

Rapport efter rapport har tillige fastslået, at drømmene om store indtægter fra olie og minedrift i bedste fald ligger langt ude i fremtiden. Indtægterne skal være meget store, og en råstoffond opbygges til relativt syv gange norsk størrelse, hvis undergrunden skal danne fundament for Grønlands økonomi.

Læs også: Nyhedsoverblik - Aleqa Hammond

Men i stedet for at smøge ærmerne op har den nu opløste Siumut-ledede koalitionsregering spildt halvandet år på ikke at gennemføre de nødvendige reformer, hvilket Grønlands økonomiske råds rapport forleden umisforståeligt kritiserede. I stedet har Siumit levet op til sit ry som vennetjenesternes parti, kulminerende med de seneste dages kollaps efter afsløringen af, hvordan regeringslederen lod landskassen fungere som en personlig kassekredit for sine private udgifter, herunder til en konfirmation. Lidt galgenhumoristisk kan man spørge, om situationen på Grønland kan blive meget værre nu, hvor også indlandsisen angiveligt er under nedsmeltning.

Svaret er, at forholdene på Grønland desværre kan blive værre. Hvis de grønlandske vælgere endnu engang sammensætter et landsting bestående af medlemmer, der er mere optaget af egen og venners vinding end af at gennemføre nødvendige og upopulære beslutninger, kan forholdene i Grønland sagtens forværres. De grønlandske vælgere må se i øjnene, at de selv har ansvaret for at vælge deres politikere, og at dette valg får konsekvenser. Der er ingen chance for, at danske vælgere vil acceptere at øge bloktilskuddet til Grønland, Risikoen er snarere, at pamperi og misbrug af offentlige midler i Grønland vil rejse krav i Danmark om færre penge til Grønland.

Læs også: Christiansborg: Grønland har brug for politisk ro

Uden reformer, som sender flere grønlændere i arbejde, vil økonomisk nedgang ramme de svageste hårdest. Det gælder i Grønland som i alle andre lande.

Grønlandske politikere er bestemt ikke de eneste, der har vanskeligheder i omgangen med andre folks penge. I den grønlandske debat lyder det bittert, at når man i Danmark har rod i regninger for minibar og rejser til familien, så bliver man oppositionens statsministerkandidat. I Grønland må man gå som regeringsleder og partiformand. Bemærkningen er ikke helt skæv, men heller ikke dækkende. Den danske borgerlige statsministerkandidat var et mulehår fra at blive væltet af sine egne; ikke for misbrug af statskassen – i så fald var han væltet – men for umådeholdent forbrug af partimidler. Der er forskel. Men det gælder i Danmark som i Grønland, at det er vælgernes ansvar at vælge de rigtige politikere. Grønlænderne kan stadig nå at vende kajakken. De skal ønskes al mulig held og lykke med opgaven.