Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kære Trump, husk USAs gamle venner

»Nu indsættes Trump. Vi må håbe, at han hurtigt får afklaret sit forhold til sine venner. Det er 100-året for begyndelsen til et nært venskab med USA. Det ønsker vi fortsætter.«

Foto: JUSTIN LANE

I år er det 100 år siden, at USA tog en væsentlig beslutning om at blande sig i Første Verdenskrig. Med dagens viden kan man sige, at de kom sent ind i kampen. Men USA var dengang ikke en nation, der på samme måde som i dag var en supermagt med en gigantisk militær styrke.

USA gik ind på britisk, fransk og russisk side. Men det var ikke uden en stor diskussion. For mange amerikanere ønskede at være neutrale. Senere har der været et tæt og nært fællesskab med USA på det militære område.

Vi kan takke amerikanerne for deres indsats under invasionen af Normandiet, for deres bidrag til genopbygningen af Europa i form af Marshall-planen, for deres indsats ved at opbygge solide institutioner som Verdensbanken, IMF og FN og en lang række andre efterkrigstids-organisationer. Og ikke mindst den vestlige sikkerhedsalliance, NATO, som stadig er den faste transatlantiske forankring. Vi har meget at være USA taknemmelige for.

Europa er ude i en række kriser både af sikkerhedspolitisk og finanspolitisk art. Immigrationsbølger har fået europæerne til at blive bekymret for fremtiden. Rusland viser, at det stadig har ambitioner om at true sig til områder, der tidligere hørte ind under det gamle Sovjetunionen, men som i dag er selvstændige nationer. Og midt i alt dette bliver en ny amerikansk præsident sværget ind i embedet som USAs 45. præsident.

Donald Trump har med sine ord og valget af rådgivere sået alvorlig tvivl om, hvem han opfatter som allieret og ven, og hvem der er fjende. Han har under hele valgkampen nægtet at gå hårdt til Rusland, men har ingen problemer med at kritisere en række andre lande. Han har sagt, at han vil støtte briternes udmeldelse af EU og gøre det til en succes. Han har sidestillet en demokratisk valgt leder og mangeårig USA-allieret, Tysklands kansler Angela Merkel, med Ruslands notoriske autokrat, præsident Vladimir Putin. Han har kaldt NATO for overflødig, selv om han også har sagt, at det er en stærk alliance. I det hele taget har han – inden han blev præsident – skabt usikkerhed om, hvorvidt USA stadig er en nær ven af Europa, eller om der ledes efter nye venner i verden.

Lad det være sagt med det samme. Der intet i vejen for at afprøve, om der er mulighed for at samarbejde med Rusland på en række områder. Det har andre præsidenter også gjort. Men de har gjort det ud fra et solidt fundament af militær styrke og et ubrydeligt venskab med demokratiske nationer rundt om i verden.

I den verden kan Merkel aldrig sidestilles med Putin. NATO er ikke overflødig, selv om organisationen trænger til et serviceeftersyn. Og i den verden er man stadig ven med Storbritannien, men forsøger ikke med uovervejede ord at skabe usikkerhed om, hvorvidt USA i virkeligheden mener, at det er bedst, at andre lande også forlader EU.

Nu indsættes Trump. Vi må håbe, at han hurtigt får afklaret sit forhold til sine venner. Det er 100-året for begyndelsen til et nært venskab med USA. Det ønsker vi fortsætter.