Joe Bidens uværdige bortforklaringer om kollapset i Afghanistan
Kabuls fald er langt fra kun Joe Bidens skyld, men han må vedstå sig ansvaret for en halsløs tilbagetrækning, der har udløst kaos og Talebans totale magtovertagelse.
Kabuls fald er langt fra kun Joe Bidens skyld, men han må vedstå sig ansvaret for en halsløs tilbagetrækning, der har udløst kaos og Talebans totale magtovertagelse.
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Vestens nederlag i Afghanistan kalder på dyb selvransagelse. Vi har brug for en ærlig debat om, hvad der gik galt under 20 års vestlig indsats for at bekæmpe al-Qaeda og bringe en form for demokratisk udvikling til Afghanistan.