Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ja tak til skattelettelser

Mellemstore og store biler skulle ifølge regeringens forslag blive billigere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Ballund

Hvis det ellers står til troende, at regeringen er på vej med skatte- og afgiftslettelser for 22 milliarder kr., er der grund til at glæde sig. Regeringspartierne har ganske vist opgivet at lempe topskatten, men er nu ifølge flere medier på vej med en buket af lettelser på bundskat, registreringsafgift, aktieskat, broafgift og pensionsudbetaling.

Ifølge et udspil, som dagbladet Politiken har set, vil regeringen skrotte loftet over beskæftigelsesfradraget, hvilket vil kunne mærkes blandt de høje indkomster. En lettelse i topskatten ad bagvejen, lyder kritikken. Ja, og tak for det. For det vil få folk til at arbejde mere og dermed skabe øget vækst i samfundet. Udspillet indeholder desuden et nyt jobfradrag, som tilgodeser de lave indkomster.

Læs også: De økonomiske vismænd: Danmarks økonomiske luksus-problem

Håndværkerfradraget skal erstattes af et permanent skattefradrag målrettet serviceydelser. Sverige har længe haft tilsvarende ordninger, der tjener til at luge ud i sort arbejde, få folk uden særlige kvalifikationer i job og hjælpe børnefamilier i en travl hverdag.

Lavere skat på aktieudbytter har længe stået på ønskelisten hos borgerlige vælgere, og igen er Sverige inspirationen. Her er det lykkedes at opbygge en aktiekultur, hvor mange almindelige mennesker investerer i aktier. Regeringen vil ifølge dagbladet Børsen indføre en ny aktiesparekonto, hvor der i stedet for aktieskat på mellem 27 og 42 pct. betales en årlig afgift på 1,25 pct. af de penge, der står på kontoen. Det ligner en forklædt formueskat, hvor aktieinvestorer skal betale afgift uanset, om de får tab eller fortjeneste. Hvorfor ikke blot sætte aktieskatten ned?

Danskerne skal også have billigere biler med én fælles beskatning på 100 pct. for alle privatbiler, hvilket vil gøre mellemklassebiler og dyre biler billigere. Oppositionen er hurtigt ude med regnestykker, som viser, at en stor Mercedes bliver over 100.000 kr. billigere, mens prisfaldet på billige og mellemklassebiler er mindre spektakulært. Afgiftslettelsen på store biler giver god mening. For masser af danskere, som har langt til jobbet, er der stor livskvalitet i at have råd til en sikker, rummelig og behagelig bil.

Om kataloget af skattelettelser bliver til virkelighed, afhænger af regeringens evne til at massere Dansk Folkeparti på plads. Partiet udtaler sig forsigtigt optimistisk om flere elementer i udspillet, men forholder sig ellers afventende. Folkepartisterne og regeringen er oppe mod det flertal af danskere, som mener, at det økonomiske råderum bedst bruges på velfærd. En meningsmåling offentliggjort i Jyllands-Posten torsdag viser, at 50,5 pct. af danskerne foretrækker dette, mens kun 10,4 pct. ønsker pengene brugt på skattelettelser, og hver tredje vil have pengene fordelt ligeligt mellem de to områder.

Den måling vil formentlig blive nærlæst af Dansk Folkeparti. Desværre er mange danskere – og de røde partier i oppositionen – ofre for den vildfarelse, at flere penge er lig med bedre velfærd, mens færre penge er lig med ringere velfærd. Det er altså ikke lykkedes regeringen at overbevise vælgerne om, at effektiviseringer og outsourcing kan give de samme eller bedre ydelser for de samme penge. Den pædagogiske opgave, der forestår, er således fortsat stor.