Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Intet er længere gratis

»Det handler om oplysning og formidling af hele vores identitet som nation.«

Læs mere
Fold sammen

Den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen stod for ti år siden politisk fadder til et visionært og spændende kulturelt tiltag, da han indførte gratis entré på de to store statslige museer, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. På overfladen kunne det synes som et noget uborgerligt tiltag, men i substansen indeholdt det meget sund fornuft, da netop den frie adgang til de nationale samlinger kunne øge besøgstallet til museerne, få nye kulturforbrugere i tale og skærpe interessen for kultur og kunst.

Spørgsmålet er så om det er en vision, der stadig har sin gang i den borgerlige lejr? Man kan jo have sine tvivl efter den seneste udmelding hvor Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative nu er gået sammen om at genindføre entréen på de respektive museer. Bevares, beslutningen er da fuldt ud forståelig, da det er museerne selv, der har bedt om at få lov til at indføre entré efter de markante besparelser, som museerne fra politiske hold er blevet pålagt at gennemføre over de næste år, men ærlig talt lyder den samtidig noget kortsigtet.

For det første er der ingen tvivl om, at dette vil koste en markant nedgang i besøgstallet til museerne. Dette kan i værste fald betyde, at man ender i en ond cirkel hvor museerne næste gang, der skal forhandles statstilskud, risikerer at få deres økonomi yderligere beskåret, fordi de ikke har opfyldt fireårs-kontrakten.

For det andet virker det direkte hovedløst, at man i en tid hvor dansk kultur og identitet om noget er under massiv påvirkning og pres udefra, pludselig besværliggør adgangen til det, der er hele grundfundamentet for det danske samfund, vi har opbygget. Det handler om oplysning og formidling af hele vores identitet som nation. Det handler om den arv, vi er blevet givet og er blevet sat til at beskytte. Alt det, som vi finder på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, er jo i sidste ende enhver danskers ejendom – skal det nu koste penge at lære vores egen historie bedre at kende?

Helt generelt savner man en større vilje til en mere klar prioritering på kulturens område. Dette gælder blandt politikerne, der virker håndsky, når det gælder om at vælge til og fra på kulturområdet, og derfor i mangel på egentlige holdninger har valgt at køre den store grønthøster ind over hele området. Og det gælder hos de statslige institutioner, der som Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet her byder sig til med den hurtige løsning med en entréindtægt frem for sådan for alvor at kigge indad og vurdere, om ressourcerne nu også bliver brugt på rette måde.