Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ingen vej uden om en lavere startløn til flygtninge

»Det er et paradoks, at flygtninge, som har haft initiativ til at rejse hele vejen gennem Europa synker hen i passivitet«

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Der er ikke meget dårligt at sige om det at få flere flygtninge og indvandrere i job. Faktisk ikke noget over-hovedet. Det er godt for dem selv og deres vej ind i det danske samfund. Det er godt for samfundsøkonomien – det koster omkring 16 milliarder kroner årligt, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en så lav beskæftigelse. Og det er godt for det, der med et lidt slidt ord kaldes for sammenhængskraften i Danmark.

Men hvorfor er det så svært? De seneste tal viser, at blandt dem, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2014, var kun knap fire procent i job efter halvandet år. Det er en lavere andel end tidligere, For knap et år siden blev der indgået en stor trepartsaftale med arbejdsgivere, lønmodtagere og kommuner, som skulle få flere hurtigt i job, så man ikke i lyset af den store strøm af flygtninge til Danmark i 2015 gentog fortidens fejl.

Flagskibet i aftalen blev en integrationsgrunduddannelse, IGU, som i dag – syv måneder efter, at den er trådt i kraft – har under 200 tilmeldt. Ordningen er tilsyneladende for bureaukratisk og tung at håndtere for dem, der gerne vil ansætte.

Måske er det for tidligt at vurdere, om den kommer til at virke, men det ser ikke godt ud. Har aftalen ikke vist resultater, når den har været i kraft i et år, er man nødt til at overveje en egentlig indslusningsløn til flygtninge og indvandrere. Det skal være sådan, at en flygtning, der om formiddagen banker på døren til den lille café eller det lille værksted, kan begynde samme eftermiddag uden unødige hindringer.

Så længe der ikke er nogen, der vil ansætte flygtninge til den gældende mindsteløn på omkring 110 kroner i timen, må man finde en ordning, hvor de kan begynde på et lavere trin og langsomt stige til kollegernes niveau.

De Radikale foreslår forsøg med en kom-i-gang-løn til flygtninge og indvandrere, og flere borgerlige partier er med. Men selv om økonomer, tænketanke og eksperter længe har presset på for netop at skabe den vej ind på det ordinære arbejdsmarked, er fagbevægelsen stærkt imod. Man frygter, at en indslusningsløn vil trykke lønnen generelt, og at indvandrere vil tage job fra etniske danskere. Men det er der ikke meget, der tyder på, og netop i en tid, hvor der er begyndende mangel på arbejdskraft, og virksomheder importerer ufaglært arbejdskraft fra Østeuropa, er det på tide at gøre forsøget med den lavere startløn.

Det er et paradoks, at flygtninge, som har haft initiativ til at rejse hele vejen gennem Europa for at nå til Danmark, synker hen i en passivitet, som kun bliver sværere at bekæmpe, jo længere tid der går. De har naturligvis selv et stort ansvar for at komme i sving, og samfundet må fjerne de barrierer, der tydeligvis er på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder står klar til at løfte en vigtig opgave, men hvis der bliver for meget papirarbejde og fravær på grund af undervisning, siger de fra,

I Danmark har vi en god tradition for, at arbejds- markedets parter løser store og væsentlige samfundsopgaver i samarbejde med regeringen. Nu må de vise, at de også er i stand til at løfte integrationen og ambitionen om at få langt flere flygtninge og indvandrere i job. Den aftale, som man indgik sidste år, var ikke god nok, og jo før man kommer i gang med at forbedre den og tage fat på en egentlig indslusningsløn, des bedre for alle.