Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Indvandringens pris

Dansk samfundsøkonomi vil blive styrket, hvis vi får en mere kontant linje, når det gælder kulturel og social integration af nydanskere, samtidig med at vi som samfund satser langt mere på indvandring af højt kvalificeret arbejdskraft.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indvandringens pris, når det gælder indvandrere fra de mindre udviklede lande, var knap 16 milliarder kr. sidste år, ifølge en ny analyse. Hvis ikke der var blevet sat en stopper for den massive indvandring efter folketingsvalget i 2001, havde udgifterne været markant højere. De offentlige finanser er således mere end fem milliarder kr. bedre, end hvis ikke udlændingeloven var blevet strammet, og hvis ikke der var blevet stillet yderligere krav til dem, der forsørges af skatteyderne.

Analysen bekræfter således, at det entydigt vil være en god forretning for det danske samfund, hvis flere nydanskere fra de mindst udviklede lande uddanner sig og bliver lige så aktive på arbejdsmarkedet som alle andre. Særligt kvinderne er der behov for at få i gang, fremgår det.

Indimellem skulle man tro af den politiske debat, at der er et kæmpe potentiale for yderligere stramninger af udlændingepolitikken. Det er muligt, at et serviceeftersyn viser, at der er enkelte områder, hvor der er et potentiale, men der er næppe meget at hente. Snarere må den fremtidige indsats være todelt: at integrere de svageste grupper og tiltrække den stærkeste arbejdskraft udefra.

Det er ubetinget en vanskelig opgave, når det gælder om bedre integration af de mange, der er kommet til landet som følge af den fejlslagne politik under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990erne. Tydeligvis er det arven herfra, som vi slæber rundt på i disse år. Der er brug for både at fastholde og allerhelst udbygge de eksisterende krav, der stilles om kulturel og social integration.

Hvis nydanskerne fra de mindst uddannede lande ikke bliver en mere aktiv del af det danske samfund, får vi nemlig langsigtede problemer. Vi risikerer dels at få en ny underklasse, der skal forsørges af de stadig færre på arbejdsmarkedet. Dels at det truer sammenhængskraften. Denne erkendelse er tydelig i en række af de nabolande, der er gået længst i retning af multikulturelle eksperimenter, såsom Storbritannien, Frankrig og Tyskland, hvis borgerlige ledere i dag tager skarpt afstand fra denne fortidens politik.

Oven i dette har vi den reelle udfordring, der handler om at rekruttere såkaldte superindvandrere: folk med høj uddannelse, som arbejder her i en årrække og så tager hjem, når de bliver ældre. Attraktive vilkår for denne uddannelses- og arbejdskraftselite er et afgørende parameter, men det kræver, at vi som samfund generelt belønner flid og foretagsomhed fremfor at brandbeskatte folk.

Vi har brug for indvandring i fremtiden, hvis vi skal sikre velstandsudviklingen, men de økonomiske analyser dokumenterer, at der både skal stilles kontante krav til dem, der isolerer sig i parallelsamfund, og gives langt bedre muligheder til de mest talentfulde.