Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Indvandrerforældre må ud af offerrollen

Forældre har det største ansvar for at lære deres børn, at vold ikke er vejen frem i folkeskolen. Passive indvandrerforældre må ud af offerrollen og påtage sig det ansvar lige som alle andre.

Skolernes Motionsdag
Signe Rasmussen oplevede, hvordan hendes dreng allerede i de første måneder af hans skoleliv ifølge hende blev både slået, spyttet på, holdt op af en mur og fik smadret sit løbehjul af elever fra 3.-5. klasse.  Skolelederen på Nørre Fælled Skoles svar: »Det er aldrig okay, at børn bliver slået eller behandlet dårligt, men når man vælger at indmelde sit barn på en folkeskole i København, så melder man sig også ind i et større fællesskab.« Her afholdes idrætsdag på skolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix

Skal man tillade, at ens børn får et par på hovedet af andre børn, når de er i skole? Er det en del af at lære at agere socialt og vænne sig til livets strabadser? Debatten er blevet højaktuel efter flere opsigtsvækkende debatindlæg fra forældre om livet i folkeskolen.

Signe Rasmussen oplevede, hvordan hendes dreng allerede i de første måneder af hans skoleliv ifølge hende blev både slået, spyttet på, holdt op af en mur og fik smadret sit løbehjul af elever fra 3.-5. klasse.  Skolelederen på Nørre Fælled Skoles svar: »Det er aldrig okay, at børn bliver slået eller behandlet dårligt, men når man vælger at indmelde sit barn på en folkeskole i København, så melder man sig også ind i et større fællesskab.«

Hvabehar? Skal det forstås sådan, at i et fællesskab må man forvente at få nogle på kassen?

»Det er let at skyde skylden på skolen og systemet i disse tilfælde. Men forældrene har det største ansvar. «


Revselsesretten blev afskaffet i 1967. 30 år senere blev det også forbudt for forældre fysisk at afstraffe deres børn. Hvorfor skal vi acceptere, at børn slår hinanden på en måde, så det tager karakter af vold og bliver uacceptabel mobning?

Det er let at skyde skylden på skolen og systemet i disse tilfælde. Men forældrene har det største ansvar. Det er en del af forældreopgaven at ruste sine børn til at kunne indgå i et fællesskab uden vold eller mobning.

Lad det være sagt med det samme. Vold mellem børn kan ske uagtet social baggrund. Det vigtigste parameter er, om forældrene har investeret nok i deres børns dannelse og sociale egenskaber. Men vi bliver nødt til at tale åbent og frit om et indlysende problem. Om, at der er indvandrerforældre, som ikke vil integrationen nok til, at de påtager sig denne forældreopgave.

Kasper Heumann Kristensen, der er forælder, debattør og tidl. medlem af Borgerrepræsentationen, tager bladet fra munden i et debatindlæg i Berlingske. Han havde valget mellem privatskole og folkeskole, men valgte en folkeskole på Nørrebro. Han er chokeret over at opleve, hvor lidt indvandrerforældre engagerer sig i deres børns skolegang. Hvor lidt de møder op til forældrearrangementer, deltager i debatter om skolens retningslinjer eller bruger tid på at hjælpe en seksårig til at forstå, hvilke normer og regler, der gælder. Han kalder det et svigt af børnene. Det er meget præcist. For kan det være børn i seksårs-alderens ansvar alene at blive integreret og forstå skolens sociale kodeks? Nej, det er et forældreansvar.

Indvandrerforældrene må ud af offerrollen og hjælpe deres børn. Og findes der nogen større motivationsfaktor som forældre, end at man ønsker sine børn det godt? Næppe. Derfor burde det være et let sted at begynde som indvandrerforældre at gøre alt, hvad man kan for at hjælpe sine børn til integration for at få de bedste forudsætninger for at lære.

Gennem de senere år har vi set, hvordan de faglige resultater for elever med indvandrerbaggrund glædeligt forbedres. Især pigerne stryger af sted. Men det er ikke alene børnenes ansvar. Ingen kan læne sig tilbage og regne med, at skolen, systemet eller politikerne løser problemerne eller opdrager vores børn. Der er ingen grund til at sætte sig selv i en unødig offerrolle. Hermed ikke sagt, at nogle ikke har brug for særlig hjælp til at klare den opgave. Men vi skal ikke skære alle over én kam. Mange kan og bør løfte det ansvar det er at engagere sig aktivt i sine børns hverdag.

METTE ØSTERGAARD