Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Imamernes ansvar

»Når de muslimske miljøer i Danmark ikke selv vil tage opgøret, må andre gøre det – Folketinget, domstolene, kommunerne.«

Arkivfoto: Fredagsbøn i den københavnske stormoske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det værste ved TV 2s dokumentarudsendelser om danske imamer og deres uhyrlige udtalelser var ikke afsløringerne i sig selv. Mange havde nok på fornemmelsen, at det ikke ligefrem er samfundets kerneværdier, ligestilling og demokratiske idealer, der bliver udbredt i alle moskeer, for nu at sige det mildt. Men nu fik vi syn for sagn.

Nej, det værste var, at 31 imamer samlet til krisemøde i Islamisk Kulturcenter i København nogle dage senere ikke var i stand til at tage afstand fra »kollegernes« opfordring til kvinder om at blive hos deres voldelige ægtemænd, stening, vold mod børn og anbefalinger til kvinder om ikke at tage arbejde på steder, hvor der er mænd til stede. Det eneste, forsamlingen kunne enes om, var at kritisere TV 2 for »at skade integrationen.« Det vidner om en forskruet opfattelse af virkeligheden og en mangel på indsigt i, hvilket ansvar man har som imam. Og det viser, at der ikke eksisterer blot antydningen af en selvjustits blandt de muslimske ledere, når man ikke kollektivt kan lægge afstand til det, som kultur- og kirkeminister Bertel Haarder i dagens avis kalder »rabiate imamer, som spreder dødskult.«

Og når de muslimske miljøer i Danmark ikke selv vil tage opgøret, må andre gøre det – Folketinget, domstolene, kommunerne. Det skal stå helt klart, at vi ikke i Danmark vil leve med parallelsamfund, hvor der gælder andre normer, love og regler, og hvor religiøse overhoveder modarbejder demokrati, integration og lighed mellem kønnene.

I denne uge mødes lederne af Folketingets partier til drøftelser af, hvad man lovgivningsmæssigt kan stille op overfor de rabiate imamer. Det er ikke nogen let øvelse i et land, hvor ytrings-, religions- og forsamlingsfriheden som en selvfølge er beskyttet af Grundloven. Alligevel er der flere knapper, som kan skrues på. Blandt de forslag, der har været fremme, er at fratage nogle imamer deres statsborgerskab, at lukke moskeer som Grimhøjmoskeen i Aarhus, krav om at prædike på dansk og at nægte indrejse til imamer, der har talt hadefuldt om vestlige værdier i andre lande. Det er alle sammen forslag, som bør efterprøves, og med Lars Løkke Rasmussens ord gerne lige til kanten af, hvad Grundloven tillader.

Man må gå ud fra, at politi og efterretningsvæsen holder grundigt øje med de radikaliserede miljøer i Danmark. Når det gælder om at forebygge terror og opspore jihadister på vej til eller fra Syrien og Irak, står den belgiske håndtering af kvarteret Molenbeek som et skræmmeeksempel for hele Europa. Men indsatsen mod de rabiate imamer handler om mere end det. Det handler om, at det danske samfund er bygget på et sæt af værdier, som er en forudsætning for, at vi kan leve sammen. Imamer og religiøse ledere er forbilleder og vejledere for mange troende muslimer. Derfor skal de værdier og budskaber, som de prædiker, være i samklang med det samfund, de lever i. Så kort kan det siges.

Bertel Haarder har en vigtig opgave. Rodfæstet i liberale frihedsværdier og med en fortid som markant integrationsminister må han være den rette til at gå den svære balancegang.