Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ikke en øre til uddannelse til parallelsamfund

Foto: Linda Kastrup

Socialdemokratiets forslag om at tage skatteydernes store tilskud fra skoler, hvor mere end halvdelen er af anden etnisk herkomst, er interessant. Det er en af den slags forslag, hvor man efterfølgende spekulerer på, hvorfor det først kommer nu.

Om man bruger den fremgangsmåde, eller om man, måske mere realistisk, skærper tilsynene med friskolerne, er imidlertid ikke det afgørende. Det afgørende er, at der ikke længere gives tilskud til skoler, som har til formål at fastholde eleverne i parallelsamfundets kultur.

Opbygningen af parallelsamfund bestående af indvandrere fra hovedsageligt muslimske lande i Mellemøsten, Asien og Afrika er en af Danmarks store udfordringer. Måske i virkeligheden den største.

Blandt disse borgere finder man en uforholdsmæssig stor andel, der lever af offentlig forsørgelse, som sidder i fængsel og – især blandt de unge mænd – ikke tager en uddannelse efter folkeskolen. Det sidste, der er brug for, er en fortsættelse og udbygning af parallelsamfundets normer i fremtidige generationer.

Baggrunden for forslaget er desuden den ganske betydelige vækst i antallet af elever, som modtager deres undervisning i en skole, der er under mistanke for ikke at holde fokus på at uddanne dem til borgere i et demokratisk, ligestillet dansk samfund, men til en fremtid i parallelsamfundet.

I det demokratiske Danmark er det første spørgsmål, der stilles, når bekæmpelse af parallelsamfund kommer til diskussion, om et tiltag er i strid med en international konvention eller med Grundloven. Socialdemokratiets halvtreds-procent-loft er interessant, fordi det ikke diskriminerer på grundlag af religion eller en bestemt race. Men det sætter et loft for antallet af elever med anden etnisk herkomst end dansk med det formål at sikre, at skatteborgernes penge ikke anvendes til at skabe yderligere opsplitning af det danske samfund.

Om elevernes etniske baggrund er mellemøstlig, japansk eller noget femte, spiller ingen rolle. Det er antallet, der ifølge det forslag bliver afgørende for, om skattekroner skal betale for hovedparten af de pågældende skoler og deres lærere. Tilsvarende initiativer ses i vore nabolande.

Den anden mulighed, skærpet tilsyn med skolerne, har den styrke, at det holder fokus på undervisningens indhold fremfor elevernes etnicitet. Her er ingen juridiske betænkeligheder i forhold til konventioner eller Grundloven.

Man kan undre sig over, at Socialdemokratiet, der i sagen om integrationsminister Inger Støjberg og de forsinkede partshøringer i barnebrude-sagen er parat til ministerstorm, er klar til at teste Grundlovens og konventionernes grænser for at lukke parallelsamfundets skoler.

Men det afgørende er, at regeringen har et markant flertal i Folketinget bag sig til nu at stoppe den helt uacceptable brug af skatteydernes penge til at holde liv i de skoler, der betaler fundamentalister for at uddanne børn til andet end demokratiske borgere i et frit samfund med ligestilling, og hvor man forsørger sig selv. Brug det.