Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hvis du ikke har et moralsk kompas – så se at få et

Foto: Linda Kastrup

Der er nu officielt blevet taget hul på den første af ni prøvesager i den såkaldte Umbrella-sag, hvor 1.000 unge er tiltalt eller sigtet for at have delt børnepornografisk materiale via Facebook.

To mænd på 20 og 19 år er foreløbig blevet idømt henholdsvis 30 og 40 dages betinget fængsel ved Retten i Randers og Retten i Lyngby for distribution af børneporno.

Dommene understreger, at vores handlinger har konsekvenser, og at en seksuel krænkelse er en krænkelse, hvad enten den foregår fysisk eller digitalt. Dommene sender også et klart signal til dem, der ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt stærkt moralsk kompas. Et signal om, at de må se at få et, og at det ikke nytter noget at sige »det vidste jeg ikke«.

Den anklagede på 19 år havde således efter eget udsagn ikke gjort sig overvejelser om, at det var to mindreårige, der indgik i videoerne, men han vidste ikke desto mindre, hvilket gymnasium de gik på. Han bedyrede også, at han ikke kunne huske, at han havde delt videoerne, selv om han havde delt dem med 34 personer.

Umbrella-sagen er væsentlig af mindst to årsager: For det første giver den oprejsning til den unge kvinde, der var 15 år, da videoen blev optaget, og som er blevet nedværdiget og udsat for en forbrydelse. For det andet kan den markere begyndelsen på afslutningen på den såkaldte »victimblaming«, altså den vrangforestilling, at offeret selv er ude om det. Hun kunne jo bare have opført sig mindre udfordrende, og det er jo også synd for krænkerne, at de ikke kunne skelne mellem rigtigt og forkert.

Denne ombytning på offer og krænker klæder ikke et samfund, der vil kalde sig retfærdigt, og selv om det da er trist, at unge mennesker får pletter på deres straffeattest, så kan de takke sig selv for det. Og deres forældre for ikke at have lært dem at navigere moralsk i tilværelsen. En far til en af de sigtede var tidligere på året i Radio24Syv og forsøgte at få lytterne til at forstå, at det var synd for hans søn, der nu skulle »klaskes op ad væggen«. Han forsøgte også at få lytterne til at forstå, at den 15-årige pige selv var lidt medskyldig.

Lad os holde hinanden fast på, at det er synd for det menneske, der bliver krænket og ikke for den, der krænker. At det er helt på sin plads at blive dømt for at forvolde skade på andre, og at det skal have konsekvenser, hvis man er moralsk retningsforvirret.

I den anden sag erkendte den anklagede at have videredistribueret videoerne, men sagde, at han ikke havde vidst noget om de involveredes alder. Og netop konkret viden om alderen er et springende punkt, når det også i de øvrige sager skal afgøres, om der er tale om distribution af børnepornografisk materiale eller ej.

Denne uges prøvesager vil i det hele taget fungere som rettesnor for, hvordan de kommende sager skal afgøres, og de er af samme årsag vidt forskellige i forhold til de anklagedes alder, tidspunktet for delingen af videoen og antallet af gange, materialet er delt.

I enkelte tilfælde er videoerne blevet delt over hundrede gange. Uden at den sigtede åbenbart har overvejet, om det var i orden. Prøvesagerne siger det, som mange heldigvis kan sige sig selv: Nej, det var det ikke.