Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hvis det var din egen datter

»Der er ingen undskyldning for at overskride grænsen til sexisme og chikane, og grænsen er ikke hårfin.«

Det var uartige sager, en række karrierekvinder torsdag fortalte til Berlingske Business om, hvor groft nogle mænd behandler dem på jobbet. Fra decideret sexchikane som gramseri – både til hverdag og fest – til de sexistiske bemærkninger, som falder både på tomandshånd og i større forsamlinger.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

En direktør i en dansk IT-virksomhed får i andre chefkollegers påhør at vide, at »når man går i kort nederdel og er blondine, så kan man jo knalde sig hele vejen op!« På et advokatkontor synes partnere, det er morsomt at benytte andres computere til at sende sjofle mails og billeder af dyresex til alle på kontoret. Kvindelige medlemmer af kommunalbestyrelser fortæller om gamle mænd, der klapper dem bagi. Til forretningsmiddage dukker prostituerede op for at betjene de mandlige chefer, hvis de da ikke prøver at overtale deres kvindelige ansatte til at gøre arbejdet.

Det er, som om nogle mænd ikke forstår, at det ikke bare er en hårfin skillelinje mellem almindelig, humoristisk omgangstone og »lidt for friskfyragtige bemærkninger«. For modtageren er det en milevid kløft mellem anstændig opførsel og så verbale overgreb over for halvdelen af befolkningen. Selvfølgelig skal der være plads til sjov og ballade, også på jobbet. Lidt flirt og komplimenter på arbejdspladsen kan endda være en del af en positiv dynamik, men den bøvede mand, der ikke kender forskel på pli og plathed, bliver i kvinders øjne legemliggørelsen af den helt antikverede mandschauvinist.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Til orientering for denne type mænd: I har alligevel ikke en chance. De groveste eksempler er kun toppen af isbjerget. Der er ifølge en tredjedel af besvarelserne fra business-kvinder i artiklen en udbredt kultur af små- og helsexistiske bemærkninger på mange arbejdspladser.

For den enkelte kvinde opleves det enten som ekstremt grænseoverskridende, og der er heldigvis mange kvinder, der siger fra eller slår tilbage, eller også kan det være ødelæggende for selvværdet og troen på lige muligheder uanset køn. Af to forskellige grunde kan det altså føre til, at kvinder skubbes ud eller holdes nede fra de øverste lag i vores virksomheder. Enten orker de ikke mandehørmen, eller også får de så mange knubs, at de ikke søger mod toppen.

Det er for det første uanstændigt, at nogle mænd bilder sig ind, at de har ret til at tale sådan om og til kvinder, eller at de har ret til at gramse på dem. For det andet er det spild af talent, hvis en stor del af befolkningen chikaneres til ikke at folde deres potentiale ud.

Det bedste middel til at få denne type mand til at holde inde er vist dette: Forestil dig, at det er din egen datter, som udsættes for groft nedsættende bemærkninger. Som diskrimineres fordi hun jo kunne gå hen at ønske sig familie og børn og barsel. Som til forretningsmøder gramses på eller får at vide, at hun har knaldet sig til stillingen.

Den mand, der ikke helt af egen drift forstår forskellen, både privat og professionelt, er en dinosaur fra fortiden. Der er ingen undskyldning for at overskride grænsen til sexisme og chikane, og grænsen er ikke hårfin. Den er skinbarlig virkelighed for halvdelen af befolkningen, og både mænd og kvinder har et ansvar for at sige fra.