Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hvem skal være Europas kandidat i det amerikanske præsidentvalg?

»USA trænger i den grad til en afklaring af udenrigs- og sikkerhedspolitikken.«

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er efterhånden en gammel vittighed, at hele verden bør have en stemme ved et amerikansk præsidentvalg, fordi det ofte er af stor betydning, hvem der sidder i Det Hvide Hus. Denne gang er situationen mere uoverskuelig med de kandidater, der stiller op. Men hvis man på Europas vegne forsigtigt skal udtrykke et fromt håb, så er det, at enten republikaneren Jeb Bush eller demokraten Hillary Clinton vinder valget. Selvfølgelig med mange forbehold så tidligt i forløbet.

Begge viser i deres valgkampe, at de har et internationalt udsyn, som rækker lidt længere end banaliteter. Demokraten Bernie Sanders er – med respekt for hans valgkamp – optaget af en amerikansk og en misforstået version af en dansk velfærdsstat. Det er hans udsyn. På Republikanernes side er Trump i store træk kun interesseret i lande, han har forretninger med udover, at han engang imellem fortæller den amerikanske offentlighed, at han er en stærk person og kan indgyde Ruslands præsident Vladimir Putin en ny respekt for USA. Republikaneren Ben Carson har ikke udvist nogen viden eller interesse for det, der foregår uden for USAs grænser. Og Tea-Party kandidaterne har heller ikke imponeret nogen med store visioner for USAs udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Tilbage står Jeb Bush, som på godt og ondt har haft udenrigspolitikken inde på livet, dels gennem sin far, præsident George H.W. Bush, og sin bror, George W. Bush. Og så er der Hillary Clinton, som ikke alene har været en fremtrædende præsidenthustru til Bill Clinton. Hun har også deltaget aktivt i politik både i sin tid som førstedame i Det Hvide Hus samt været senator og i denne forbindelse det vigtigste: USAs udenrigsminister fra 2009 til 2013.

USA trænger i den grad til en afklaring af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Præsident Barack Obama har på enkelte områder klaret præsidentjobbet godt. Indenrigspolitisk har han haft nogle succeshistorier især på det seneste, hvor han har sat nogle aftryk, der vil gå over i historien. Men det er ikke i udenrigspolitikken, at han står stærkest. Han har både hjemme og ude skabt forvirring om strategien både i forhold til Rusland, Ukraine og Mellemøsten.

Man har hele tiden indtrykket af, at Obama halter bagefter udviklingen. Man kan undskylde ham med, at han kæmper mod sine egne løfter om ikke at blande sig i Mellemøsten mere, i hvert fald ikke med amerikanske soldater direkte involveret. Men det går ikke i den virkelige verden, hvor USA stadig er den førende supermagt, og amerikanerne – uanset om de vil det eller ej – er en del af en nation, som inddrages i verdens konflikter på den ene eller den anden måde.

Derfor kan man håbe på en præsident, som vil fokusere på de internationale problemer, der er, og i samarbejde med de vestlige allierede være med til at løse problemerne mere direkte, for der står meget på spil lige nu. Der er det kun Jeb Bush og Hillary Clinton, som skiller sig ud.